- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
283

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

283

udover hvad privilegierne tilstod. Efterat borgermesteren i Lübeck,
Jakob Pleskow, havde forelagt ham disse privilegier, og efterat kongen
havde stadfæstet dem, saa vilde han, at de skulde overholdes;
men han vilde ikke taale, at de tiltog sig nogen ret uden
hjemmel i privilegierne.

En forordning af 1377 bestemte, at alle indenlandske varer
skulde føres til kjøbstaden og bringes paa torvet; men af korn,
malt, mel eller rug, der udskibedes i læste- eller skippundvis, skulde
blot bringes en prøveskjæppe paa torvet, hvor da handelen efter
denne kunde sluttes.

Ingen indenlandske varer maatte sælges i gaardene, og heller
ikke maatte noget gods føres til byen, uden medens sol var oppe.

Ingen friller maatte sælge noget gods, smaat eller stort, uden
hvad der var deres eget.

Ingen udlændinger maatte indkjøbe noget andre steder end paa
torvet; heller ikke maatte de selv brygge «mungaat» (simpelt øl)
til eget brug eller udsalg, men de skulde kjøbe det fra Bergen.

De maatte ikke kjøbe mere spisevarer, end hvad de
behøvede til sin egen kost, og ikke noget til salg eller udførsel.

De maatte ikke sælge kornvarer uden i skippundvis, eller
bjor (tysk øl) og mjød uden i tøndevis.

De maatte ikke indføre andet gods, end hvad der tilhørte
dem selv eller de kjøbmænd, der var i Hansaen.

Torvet tog kongen i sit værn og forbød enhver voldeligen
at tage eller røve fra nogen mand det gods, han bragte tiltorvs
for at sælge.

Sammenlignes disse bestemmelser med de ældre privilegier
af 1294 og 1296, saa sees de ikke at gjøre indgreb i disse, men
sætter en skranke for, at tyskerne skulde tiltage sig større
rettigheder, end privilegierne hjemlede. Ethvert forbud i forordningen
er vistnok rettet mod et egenmægtigt tiltag af tyskerne, og giver
saaledes oplysning om, hvori disse tiltag bestod. Forbudet viser,
at de tyske kjøbmænd fremdeles søgte at overtræde de
udtrykkelige forbud mod landprang og forprang, eller mod at forhandle
indenlandske varer andetsteds end paa torvet. De gjorde selv
indkjøb paa landet, ikke alene til eget forbrug, men og til
udførsel, og de søgte at lokke dem, der førte varer tiltorvs, til sig
i gaardene, for der, uden opsigt fra øvrigheden og med
tilsidesættelse af kongens forkjøbsret, at forsyne sig til billigere kjøb,
idet de betalte med andre af dem selv indførte varer; dette skede
trods forbudet mod at sælge i smaa partier. Af forordningen
maa sluttes, at de stundom vovede at anholde dem, der bragte
varer tiltorvs, og med magt fratog dem disse, vel ikke ,uden at
betale, men dog med vold og tilsidesættelse af lovens bestemte
forbud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free