Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(284
BERGENS BY.
Der tales her om en anden uskik, der vel ogsaa tidligere
havde fundet sted. De fremmede handelsmænd holdt friller,
der drev smaahandel; de benyttede sig af dem til at omgaa
forbud mod at udsælge sine varer i smaat, idet de lod hine
friller sælge dem ud, som om det var deres egne varer. At
de i byerne bosatte tyske handelsfaktorer holdt friller, var en
følge af, at de ikke havde lov til at gifte sig, for ikke derved
at drages ind i andre interesser end deres principalers; disse
friller synes at have dannet en egen anerkjendt klasse
fruentimmer, der levede for sig selv og drev smaahandel.
Der er en bergensk statutsamling, der siges givet i Bergen
paa kong Haakons tid og som indeholdt flere bestemmelser,
vistnok sigtende til at modarbeide usædeligheden. I de dertil
berettigede gaarde maatte øl ikke udtappes af andre end af
gaards-bønderne selv, eller af skjellige dannekvinder, som de selv vilde
paatage sig ansvar for, men ikke ved friller eller løse kvinder;
ingen husbond maatte i hus under husets fortabelse have
horkvinder eller tyve, menedere og andre udaadsfolk; de skulde
fare af byen og aldrig komme tilbage igjen; skede dette, skulde
de «miste øret og drage sten af by». Da egteskabet burde holdes
1 ære, var det og passende, at dannekvinder saavel rige som
fattige, hver efter sin stand, nød større hæder end løse kvinder
og friller, og for saaledes at kjende hine fra disse, skulde «egte
dannekvinder» bære saadan klædebon, som Gud havde givet dem
raad til, dog kun efter landets gode sædvane hver efter sin
stand, medens løse «puter eller almindelige koner» ikke maatte
bære bedre klæde end slet og ret vareklæde, hvoraf alnen gjaldt
2 sh. engelsk; paa samme maade skulde og en kone, der var sin
mand utro, bære slig frilledragt, indtil hun havde bødet til Gud
og sin husbonde, og han havde tilgivet hende.
Senere, vistnok kort før sin død i 1380, gav kongen Haakon VI
en almindelig retterbod for handelen i byerne, i hvilken det blandt
andet bestemtes, at alle inden- og udenlandske varer skulde føres
til kjøbstad, sælges og kjøbes for rede penge paa torvet eller paa
de steder, loven byder.
Ingen maatte fare om paa landet eller strandene med
smaahandel for enten at kjøbe eller sælge, og heller ikke maatte
bønderne sælge naut, sauer, svin, smør, salt, vadmel, lærred, høns,
gjæs eller andet deslige, mere end hvad veifarende kunde
behøve til et maaltid eller to, men alle varer skulde føres til
kjøb-staden.
Naar udenlandske kjøbmænd kom til staden med sine varer
og ikke. vilde sælge dem for den takst, kongen og raadet har
foreskrevet, da var straffen varernes fortabelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
