Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(286
BERGENS BY.
holde den venskabelige forbindelse med stæderne, uden at der
høres om fornyede eller udvidede privilegier for Kontoret i Bergen
eller de øvrige hanseatiske kjøbmænd i Norge. Først efter
afslutningen af Kalmarunionen udstedte kong Erik i Kjøbenhavn 1398
med det tilstedeværende norske rigsraads samtykke et
privilegium, der indskrænkede sig til en fornyelse af de ældre
rettigheder.
I de nærmest følgende aar udstedtes ikke nye frihedsbreve,
men tyskerne fortolkede de ældre bestemmelser, som de vilde.
Forholdet mellem nordmænd og tyskere var spændt som
tidligere.
Der er en retterbod fra Olav Haakonssøns tid fra 1384, der
forbyder, at nogen seiler til andre kjøbstevner med sit gods og sine
varer end til dem, som her nævnes: først de fra Finmarken og
Haalogaland til Vaage : de fra Namdalen og Trondhjems fehirdsle
og Nordmør til Trondhjem; de fra Romsdalen til Vedø; de fra
Søndmør til Borgund. Men vore bymænd fra Bergen skal seile
til Vaage og der gjøre sit kjøbstevne. Denne retterbod siger
selv, at den er en gjentagelse af en ældre af Magnus Erikssøn.
Paa et raadsmøde i Bergen sommeren 1384, da dronning
Margrete var i Danmark, bestemtes ved en i kongens navn
udstedt forordning af 28de juni en hel del nye takster for
haand-værkeres arbeide. Fogderne skulde høst og vaar «kjøre» de
mænd og kvinder ud af kjøbstæderne, som var arbeidsføre
nok til at arbeide paa landet og ikke havde fæstet sig i fast
tjeneste.
I 1393 blev Bergen plyndret af vitaliebrødrene, saaledes som
tidligere under afsnittet om byens fortid omtalt (bind I, pag.
210), og det synes at have gaaet ud over ei alene nordmænd,
men ogsaa over tyskere og englændere.
I 1413 brændte den største del af byen, og saa udbrød der
krig mellem Erik af Pommern og hansestæderne, og Bergen blev
atter plyndret i 1428 og 1429, som tidligere omtalt (bind I,
pag. 214).
1 slutningen af 1426, da krigen var brudt ud mellem Erik
af Pommern og hansestæderne, havde Lübeck opfordret Kontorets
kjøbmænd til at forlade Bergen for at redde liv og gods. Men
kjøbmændene kjendte af erfaring alle de ulemper og tab, som
var forbundne med at rømme af landet, og de vilde nødig følge
befalingen; de sluttede en slags særfred med fehirden i Bergen,
ridderen Endrid Erlandssøn til Losna (i Ytre Sogn) og sendte
1427 bud derom og kopi af overenskomsten til Kontorets
forstandere i Lübeck. Derhos underrettede de om, at biskopen i
Bergen, Aslak Bolt, og raadet i byen samt den almene mand
havde sendt bud til kongen og hans raad og paapeget den skade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
