Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
285
Der fastsattes og takster for indenlandske og udenlandske
varer.
Haakon VI Magnussøn døde i 1380, og hans søn Olav var
kun 10 aar gammel. Hans moder, dronning Margrete, førte da
i virkeligheden regjeringen. Olav Haakonssøn døde allerede i
1387.
Paa et raadsmøde i Tønsberg i 1381 fattedes en
bestemmelse, som i tidens løb maatte blive ødelæggende for Norges
handel. Da der hyppig klagedes over, at landmændene ikke
kunde faa arbeidsfolk, fordi de fleste unge mænd gav sig til at
handle tvertimod kong Magnus’s og Haakons bestemmelse af
1374, blev denne strengt indskjærpet, saaledes at ingen herefter
maatte seile i kjøbfærd, som ikke eiede indtil femten forngilde
mark gjældfrit. Værre var en anden bestemmelse: Til
forebyggelse af, at landet «skulde mere ligge øde, end konge og folk
kunde være tjent med», skulde ingen i by eller bygd have
tilladelse til at bygge noget kjøbmandsskib for at seile nord i
landet eller til skatlandene, undtagen de, som formaaede at gjøre
det af sit eget gods uden at optage laan enten hos lensmænd
eller fremmede, og aflagde ed herpaa. Det forbødes alle
kongelige ombudsmænd, fornemmelig fehirden i Bergen, at taale eller
tillade, at nogen byggede skib imod dette forbud. Skibet skulde
konfiskeres for dem, som handlede derimod.
Dette forbud maatte lægge mange hindringer iveien for de
nordmænd, der søgte at arbeide sig op ved handelsdrift. Naar
alene de nordmænd, der allerede var kapitalister, skulde have
lov til at handle, og ingen begynder maatte grunde sine
forretninger paa fremmede kapitaler, kunde ingen selvstændig norsk
handelsstand komme op.
Med Haakons død betragtedes hanseaternes privilegier som
traadt ud af kraft. Et rigsraadsmøde i Bergen i 1382 meddelte
de tyske stæder, at de havde overdraget dronning Margrete at
underhandle med dem.
Men med stadfæstelsen af stædernes privilegier i Norge gik
det ikke glat. Dronningen havde erklæret, at hun ikke kunde
afgjøre denne sag uden det norske rigsraad. Bestandig kom der
en eller anden hindring i veien. Hanseaternes stilling i Norge i
denne tid kjendes ikke nøie.
Paa en hansedag i Wismar i 1382 kom der udsendinger fra
de tyske kjøbmænd i Tønsberg og Oslo med klager over, at de
forurettedes og beskattedes af de norske fogder imod privilegierne;
de havde i breve til dronningen og fogderne gjort forestillinger
herimod, men de var bleven afviste af fogderne med den besked,
at privilegierne ikke var gjældende efter kongens død.
Dronning Margrete var i de følgende aar ivrig for at opret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
