Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
BERGENS BY.
Nu begynder tyskernes egentlige velmagtstid i Bergen, og den
varede omtrent i 100 aar.
Kontoret optraadte fra nu af med større magt end tidligere,
det var uindskrænket herre over al handel i Bergen. De norske
konkurrenter kunde ikke mere gjøre modstand, og det samlede
Hanseforbund støttede Kontoret.
I 1425 var der opstaaet en splittelse i det hauseatiske
forbund, mellem østerlingerne (Østersjøbyerne) og vesterlingerne (de
friesiske og hollandske byer); disse sidste vilde ikke finde sig i den
stapelpligt, som Lübeck krævede opretholdt for varer, som gik
fra Østersjøen til Nordsjøen, men de seilede direkte til de
preussiske og liflandske stæder. Kongerne Erik af Pommern og
Kristofer af Baiern støttede hollænderne og tildels englænderne,
den eneste mulige handelspolitik til at ophjælpe en konkurrance
mod hanseaterne, saa længe den norske handel laa nede. Tyskerne
søgte paa sin side at skaffe den ubeleilige konkurrance af veien
ved at anfalde sine konkurrenter og ødelægge deres varer.
Da vesterlingerne udskilte sig fra det store hanseatiske
forbund, tilstod Erik af Pommern dem ret til at fortsætte sin
handel paa Bergen.
De tyske kjøbmænd kom i den følgende tid i besiddelse af
flere gaarde paa Bryggen.
Efter byloven var det tilladt udlændinge at eie gaarde i Bergen,
uden at dette var blevet almindeligt. Først efter vitalinernes
angreb i 1393 omtales tyske kjøbmænd som eiere af gaarde i
Bergen. Kontoret skjænkede saaledes i 1408 tre gaarde til
Mariakirken, der blev dets sognekirke. To af disse gaarde,
Søster-gaarden og Engelgaarden, og maaske ogsaa en tredje, laa ved
bryggerne.
I det femtende aarhundrede fortsatte tyske kjøbmænd med
at erhverve sig eiendomsret til flere af de gaarde paa Bryggen,
hvor de tidligere var leiere. De fleste af Bryggens gaarde var i
tyskernes eie i omtrent tre hundrede aar. I de øvrige gaarde,
som ikke kom i deres besiddelse, havde de trængt alle andre
leiere ud, saa Kontoret i den første halvdel af det 15de
aarhundrede var i besiddelse af en særegen bydel og var herre over det
strøg, som laa nordenfor Autaalmenningen.
Skjønt det bergenske kontor var herre over den ældste del
af byen, var den ikke et fra den øvrige stad afgjærdet kvarter.
Dette hindredes derved, at Kontorets kjøbmænd ikke var eiere
af alle de gaarde, hvori de havde sin handel.
Det var først henimod den tid, da Kontorets magt var
brudt, at tyskerne var blevet eiere af alle handelsgaardene paa
Bryggen.
Kristofer af Baiern (1440—1448) forsøgte at indskrænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
