Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
293
hanseaternes magt; men hans forsøg mislykkedes og viste, at
deres magt endnu ikke kunde rokkes ved lovbud.
Meget snart efter de tyske kjøbmænds tilbagekomst i 1433
kom der klager fra Bergens raad og borgerskab. En klage af
1440 til rigsraadet i Oslo gav en skildring af tilstanden i Bergen.
Der var saa godt som ingen sikkerhed mod tyskernes
voldsomheder, idet de næsten tillod sig alt, hvad der faldt dem ind.
Deres usædelighed og lovløshed trodsede enhver beskrivelse. Naar
øvrigheden en enkelt gang vovede at gribe ind, blev den haanet.
Denne optræden billigedes ikke fra hansestædernes side, som
paalagde Kontorets medlemmer at afholde sig fra alle
voldsomheder.
Under Kristofer af Baierns regjering søgte en del af
rigsraadets medlemmer at sætte en grændse for tyskernes brutalitet.
I anledning af klagen i 1440 lovede rigsraadet at holde møde
i Bergen i 1441, men det blev ikke til noget paa grund af den
forvirrede politiske tilstand.
Da Kristofer af Baiern var kronet i 1442, raadslog
erkebiskop Aslak Bolt og tre andre rigsraader i Bergen om, hvad der
skulde gjøres med tyskerne.
Hvad resultatet blev, vides ikke; det sees, at rigsraadet gav
en del engelske kjøbmænd ret til at handle i Bergen.
I kong Kristofers stadfæstelse af Bergens privilegier af 15de
august 1443 omtales udenlandske haandværkere og kjøbmænd,
som med ulydighed og frækhed bryder vor byret i Bergen.
Sysselmanden og fehirden og raadmændene og alle andre
indenlandske kjøbmænd skulde lade dem anholde til undersøgelse under
lovlig søgsmaal.
En af klagerne omhandlede et overfald paa byens raad,
medens det havde møde paa Raadhuset for at behandle en sag
mod en tysker; mere end 100 mand trængte ind med økser og
kaarder og tvang raadet til at rømme.
Vesterlingerne eller hollænderne var henviste til at drive sin
handel paa Strandsiden. Uviljen hos de kontorske kjøbmænd
mod dem var stor, og de begik voldsomheder. I 1440 eller et
af de nærmest foregaaende aar havde tyskerne brudt op
hollændernes boder, fordrevet dem med hug og slag og kastet deres
gods ud paa gaden. Stemningen hos tyskerne blev ikke bedre,
da Amsterdams borgere i 1443 af Kristofer af Baiern flk frihed
til at handle paa Bergen og Norges øvrige stæder, dog ikke paa
Island.
Hos Amsterdams borgere vakte dette privilegium af 1443
med ret til at udføre trælast fra Norge stor glæde. De var saa
fornøiet herover, at de i sin by byggede en kirke til ære for
St. Olav. Ogsaa fra Bergen udførtes nogen trælast, da der dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
