Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
BERGENS BY.
var nogen skog til udførsel paa Vestlandet, og dette varede til
1680. Men hollændernes handel med trælast kom mest
skog-bygderne tilgode.
1444 forhandlede en større del af raadet under erkebiskopens
forsæde i Bergen. Der var inden raadet delte meninger om,
hvorledes man skulde optræde mod tyskerne. Den større del
med hr. Nikolaus Kane i spidsen mente, at der burde bygges en
borg eller befæstning i byen, som kunde holde tyskerne i age.
De fandt ingen grund til, at tyskerne mere end andre fremmede
skulde begunstiges med privilegier og have ret til at blive siddende
i byen vinteren over. Et mindretal, hvis talsmand erkebiskop
Aslak Bolt var, havde en anden mening.
Erkebiskopen, som under vitaliebrødrenes angreb paa Bergen
i 1428 maatte flygte (bind I, pag. 215) og derhos som Nidaros’s
erkebiskop drev en indbringende fiskehandel med kjøbmændene,
mente, at naar tyskerne fik vintersæde i Bergen, behøvede hverken
byens geistlighed eller borgere at frygte noget fiendtligt overfald,
og tyskernes handel var af stor nytte for Norge og dets bilande.
Men denne mening vandt ikke tilslutning. Raadet vilde drive
tyskerne tilbage til den stilling, som var bleven dem anvist ved
privilegierne fra det 13de og 14de aarhundrede. De vilde ikke
anerkjende det tyske kontor som et eget samfund i staten og
vilde ikke tillade, at de tyske haandværkere indrettede sig paa
samme maade. En del af rigsraadet reiste til Kjøbenhavn og
flk her stadfæstelse i en udførlig forordning af 4de december
1444, der omhandler udlændingernes handel i Bergen.
Retterboden af 1444 angaar torvkjøb, udsalg i smaat,
ind-kjøb af levnetsmidler, forfalskning og forringelse af varerne,
afvisning af norsk mynt, pundere og vægte, nordmænds gjæld til
udlændinger, opskibning i nordmændenes huse, forbud mod at
kjøbmændene byggede huse paa Stranden o. s. v.
25de september 1445 stadfæstede kong Kristofer de
privilegier, som hanseaterne fra gammel tid havde havt hertillands.
Men hermed var tyskerne i Bergen ikke tilfreds, da de vilde
faa forordningen af 1444 fortolket til sin fordel. Dette havde
kun til følge, at der en maaneds tid bagefter udfærdigedes
et nyt kongebrev, der gik ud paa, at der ikke var tilstaaet
tyskerne mere, end hvad den norske lovgivning hjemlede dem,
og at alle de tyskere, som kom herhen, skulde være underkastede
dens bestemmelser. Forordningen af 1444 gjorde tildels indgreb
i hanseaternes privilegier og blev delvis forandret eller ophævet
i 1447.
Kong Kristian I kom i 1450 til Bergen, hvor den hanseatiske
befolkning, der gjerne ønskede en stadfæstelse paa sine
privilegier, modtog ham med al optænkelig opmærksomhed. De ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
