Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
BERGENS BY.
som søgte til Bergen, uden paa stadens torv; dens egne borgere
skulde have ret til at kjøbe først; ingen paa Bryggen maatte
staa ude og drive kramhandel. Borgerne skulde have ret til at
kjøbe af de engelske og skotske kjøbmænd, som kom til Bergen,
i 14 dage, før det blev tilladt de tyske kjøbmænd.
Dette kom saavel Kontoret som de tyske kjøbmænd
ubeleilig, men de var saa grundfæstede i Bergen, at der skalde mere
til for at rokke deres magt.
Under Kristian IX’s første ophold i Bergen i 1507 optraadte
de tyske skomagere uforskammet og udfordrende. Nogle af
kongens og erkebiskopens folk drak i Erkebiskopsgaarden paa
Stranden, hvorved kongens hofnar, som var meget afholdt af denne,
blev dræbt. Til Kongsgaarden bragtes det rygte, at det var
kongens kansler, som var bleven myrdet. Kongen gik straks
med alle dem, der var hos ham, afsted for at straffe
drabsmanden. Kongen gik ind over bryggerne og gjennem
Skrædder-gaten eller stadens adelgate og vilde saa gaa gjennem
Skostrædet hen til den anden side af Vaagen og derfra udover Stranden.
Men skomagerne, som havde spærret Skostrædet med en port,
lukkede denne og tvang ham til atter at gaa tilbage og gaa
endnu længer sydover, til Olavsklosteret, for derfra om
Allehel-genskirken at komme over paa Stranden.
Da han kom ud til Erkebiskopsgaarden, blev ogsaa denne
lukket for ham af erkebiskopens svende, som ikke vilde slippe
nogen ind; det truede nu med at blive et opløb, men dette blev
forhindret af hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve), der havde faaet
underretning om, at det var narren og ikke kansleren, som var
dræbt. Han søgte at forhindre alle voldsomheder og forebygge,
at kongen blev for sterkt ophidset. Da kongen havde faaet
besked om, at det kun var hans hofnar, som var dræbt, lod han
sig formilde.
Kristian II satte i 1514 Jørgen Hanssøn til befalingsmand
paa Bergenhus (bind I, pag. 228), og han holdt tyskerne
nogenlunde i age.
Mellem Jørgen Hanssøn og hans folk paa den ene side
og tyskerne paa den anden side havde der længe hersket
uvilje. Sommeren 1521 kom det til udbrud. I havnen laa
mange tyske skibe. Sjøfolkene med tyske haandværks- og
han-delsgeseller tillod sig voldsomheder mod mænd og kvinder og
overfaldt endog byfogden under hans forretninger, saa han maatte
søge beskyttelse paa Kongsgaarden. Heller ikke Kongsgaardens
folk holdt sig tilbage, men gjorde rigelig gjengjæld. Jørgen
Hanssøn stevnede saa Kontorets oldermænd m. fl. ind for biskopen,
provsten ved Apostelkirken, lagmanden og nogle raadmænd.
Kjøbmændene protesterede og vilde have sagen ind for kongen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
