Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
299
og Jørgen gik ind herpaa; men snart kom det til aabenbart brud
mellem kongen og Lübeck, og denne sag kom aldrig til afgjørelse.
I mai 1522, da krig stod for døren, sluttede tyskerne en
overenskomst med biskopen, provsten og Jørgen Hanssøn for at hindre
forstyrrelse af den fredelige handel i Bergen. Jørgen Hanssøn
forlod Bergen 1523.
I regnskaber for Bergenhus i 1519 nævnes 57 skibe fra
forskjellige hansestæder, som hvert gav et stykke (skippund) malt
eller mel i told. 1 1521 omtales 84 skibe, af hvilke 21 var fra
Lübeck, 20 fra Rostock, 5 fra Bremen o. s. v.
De tyske paa Kontoret havde efter «Bergens Fundats» i 1523
bygget et blokhus udenfor Kjøbmandsstuen, hvorved de tænkte
at gjøre Bryggen fast for storm og «hastig anløb». Det blev
ødelagt ikke længe efter.
Hvorledes tyskernes kjøbmænd og haandværkere i 1523, da
Vincents Lunge var i Bergen, overfaldt sine konkurrenter, særlig
kjøbmændene fra Skotland, er før omtalt (bind I, pag. 230).
Fredrik I skyldte for en væsentlig del lübeckerne sin trone,
og han maatte dyrt betale dem for hjælpen. Ved et brev af
15de august 1524 tilstod han «paa grund af udviste tjenester
og af synderlig bevaagenhed» de tyske kjøbmænd i Norge, og
navnlig de i Bergen, en stadfæstelse af alle deres ældre
privilegier og friheder. De kontorske spillede nu atter for en tid
fuldkommen mester. Det herredømme, de øvede over byen, blev
sterkere derved, at de tyske haandværkere ved denne tid ganske
unddrog sig byraadets og den kongelige lensherres myndighed og
gav sig under Kontorets regimente. Vincents Lunge, som siden
december 1523 havde befalingen paa slottet, synes ikke at have
bekymret sig meget om det bergenske borgerskabs interesser,
og kongen selv, der stadig truedes af et angreb fra Kristian II,
turde ikke foretage sig noget afgjørende skridt, hvorved han
kunde komme i et spændt forhold til lübeckerne. Imidlertd søgte
han, saavidt det lod sig gjøre, at fortsætte sin forgjængers
bestræbelser for at modarbeide det hanseatiske handelstyranni.
Vincents Lunges eftermand paa Bergenhus, Eske Bilde, fuldførte
de af Jørgen Hanssøn begyndte befæstningsarbeider og lod, som
tidligere omtalt, de omkring Kongsgaarden nærmest staaende kirker
og andre geistlige bygninger nedbryde, hvorved Bergenhus først
blev en ordentlig fæstning, der beherskede sine omgivelser. Hvad
der nærmest fremkaldte disse foranstaltninger, var vistnok frygten
for et angreb fra Kristian II; men uden tvil har man ogsaa havt
Bryggens overmodige kjøbmænd for øie, og disse maatte i det
mindste føie, at deres stilling ligeoverfor den offentlige myndighed
var blevet en ganske anden, efterat de beskyttende kirker, der
stod mellem Bryggen og Kongsgaarden, var nedrevne, og efterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
