Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
301
umuligt at fortsætte, og retten opløstes, idet den maatte nøies
med at udfærdige en erklæring om, hvad der var skeet.
Skjønt de øvrige hanseatiske faktorier paa denne tid ikke
havde stort igjen af sin fordums herlighed, vedblev Kontoret i
Bergen at blomstre og tilbageviste, som det synes, med ganske
usvækket kraft ethvert forsøg paa at indskrænke det i dets
«lovlige sædvaner». De rettigheder, Kontoret besad, gjorde Bergens
borgerskab faatalligt og næringsløst.
Skjønt bosiddende i Bergen, betalte Bryggens kjøbmænd
hverken leding, tiende eller anden skat og tynge; de oppebar
selv de bøder, som faldt blandt dem ; de betalte ikke som
borgerne akcise af sit øl og vin; de var fritagne for udskrivning, og
de erlagde meget mindre i told af sine varer og skibe end andre
fremmede nationer og byens egne borgere.
Hele nordlandshandelen var kommet i deres hænder, og
nordlændingerne havde faaet forskud, som de ikke kunde betale.
De maatte sælge sin fisk og sine andre varer til den pris,
kjøbmændene paa Bryggen bestemte, og de modtog mel og andre
varer af slet kvalitet for opskruede priser.
Alle varer førtes til Bergen paa hanseatiske skibe. Bergens
borgere havde paa den tid kun baade og smaa jægter. De
forsøg, som Bergens egne borgere gjorde paa at seile til Nordland,
hindrede tyskerne med magt.
Skjønt Bergens borgerskab levede under det tyske aag, og
skjønt indtægten af handelen kom de fremmede tilgode, var det
bergenske borgerskab dog paa denne tid mere talrigt og mere
velhavende end borgerskabet i Norges andre kjøbstæder.
Bergen blev gjennem hele det 16de aarhundrede ialfald høiere
takseret i skat end de øvrige norske byer; saaledes paalagdes der
ved brev af 10de august 1546 Bergen at udrede 1500 daler,
medens Oslo blev paalagt 1 200, Trondhjem 600, Marstrand 500,
Tønsberg og Oddevald 400, Sarpsborg og Kongelf 300, Skien og
Stavanger 250.
Efterat grevefeiden var endt i 1536 med ydmygelse for
Lübeck, kunde tyskerne ikke længer med vaabenmagt opretholde
sin vælde.
Men tyskerne i Bergen optraadte alligevel saa dristig som
nogensinde, ogsaa efterat Lübecks overmagt tilsjøs var knækket,
og de opførte sig fremdeles, som om de skulde være herrer. Men
fyrstemagten var i de senere aartier øget, og sjøfartsbyerne ved
Østersjøen tabte sin betydning, da handelen slog ind paa nye veie.
I 1541 udstedte Kristian III paany privilegier for Bergen,
hvilke fastsatte borgernes rettigheder mere bestemt, gav dem ret
til at handle overalt i riget og andetsteds, ligesom de kunde seile
frit til de vendiske stæder. Den ældre bestemmelse om tilstop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
