Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
BERGENS BY.
iling af Vaagen gjentoges. Skomagerne og de andre tyske
haandværkere skulde være pligtige til at være under loven og
stadsretten, med leding og udgifter, udbud og anden kongelig
tynge lige med borgerne, hvis de vilde bruge og nyde deres
embeder. Det var en ældre bestemmelse indskjærpet. Tyskerne
klagede, og sagen blev optaget paany paa mødet i Odense 1545;
senere blev borgernes ret bekræftet paa en ny herredag i Odense
1554. Det blev indskjærpet, at de tyske haandværkere skulde
være under byens og borgernes lov og ret, de skulde skatte og
have tynge med borgerne i byen.
Da slotsherren, Kristoffer Huitfeldt, meldte tyskerne dette,
negtede de at indgaa paa den bestemmelse, at de tyske
«embedsmænd» (haandværkere) skulde staa under rigets lov eller sverge
til kongen. Kjøbmændene sagde, at haandværkerne var en flok
løse karer og havde mange slægtninge, søskende og frænder ved
Bryggen. Før de svor anderledes, end de hidtil havde gjort,
vilde der blive en ulykke.
Siden brugte skomagerne store ord, foragtede kongens
privilegier og sagde, at de havde bedre privilegier. «Disse privilegier
var skrevne paa næver, som sad paa de store haandspager,
hvormed de stundom slog og kuede de arme borgere og andre fattige
simple folk, som ikke kunde forstaa deres skalkemening og ord.»
Haandværkerne optraadte med stigende frækhed. Blev der
trætte mellem en nordmand og en tysker, strømmede straks
kameraterne af den sidste til for at hjælpe ham. Usædeligheden
var stor, og paa Øvregaten var en række bordeller, ligesaa paa
flere andre steder. Blandt disse offentlige huse var i 15de
aarhundrede særlig berygtet «Stenkjælderen», hvis plads endnu
paa-vises, og «Stenkjældersmugene».
Hanseaterne søgte at holde de indfødte kjøbmænd udenfor
nordlandshandelen. Bergenserne vilde ikke erkjende, at den
handelsret, der var tilstaaet Kontoret, var et monopol, der
udelukkede andre, og de begyndte at handle paa Nordland. Paa en
sammenkomst 9de august 1544 i Mariakirken klagede de tyske
kjøbmænd over den handel, som Kristoffer Huitfeldt,
befalingsmand paa Bergenhus, og byens borgere drev baade nord og syd
i landet, med nordfarere og andre. De truede med, at de vilde
forlade Kontoret, hvis ikke denne handel blev standset; de kunde
ikke opnaa nogen anden indrømmelse, end at lensherren lovede
dem at ophøre med sin egen fart, hvorimod han for borgernes
vedkommende ikke vilde love noget. Kristian III flk foreløbig
mæglet et forlig, til der senere kunde blive truffet en endelig
afgjørelse. Kristoffer Huitfeldt flk befaling til at «haandhæve de
tyske, saa at intet af deres ret blev forkortet», medens ogsaa
borgerne skulde faa, hvad dem tilkom. I Odense, hvor fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
