Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
BERGENS BY.
havde paatalt sagen for domstolene, havde han faaet ret, men
de kontorske negtede uden videre at udlevere eiendommen. I
det sted henviste de ham til Lübeck og de andre vendiske stæder.
For at faa ret henvendte han sig til kongen og bad denne
forsøge at formaa raadet i Lübeck til at paalægge «Kontorets
besiddere her i Bergen» at møde for ham med sine bevisligheder,
ellers saa han ingen udvei til at komme til sin ret. Hvis kongen
ikke beskyttede dette sted mod den vold og uret, som
kjøb-mændene saa uforskammet mere nu end før mod lov og ret begik
imod kongens indbyggere, fattig og rig, da var denne landsdel
fordærvet, og kongens ret og skreven lov krænket; thi de agtede
hverken domme eller ret. Ligeledes forsikrede han, at de kunster,
hvormed de søgte at formindske kronens gods og undersaatternes
næring, var utallige.
Hanseaternes magt knækket. Hvorledes Kristofer
Valkendorf, som i 1556 kom som lensherre til Bergen, knækkede
hanseaternes magt, er før omtalt (bind I, pag. 236). Først holdt
han skik paa tyskernes letfærdige kvinder, som han flyttede fra
Øvregaten ud mod Sverresborg; derpaa rettede han gjentagne
slag mod skomagerne; han truede de tyske præster til at følge
den kongelige ordinans; byens torv forlagde han fra Tyskebryggen
ved Nikolaikirkealmenning til nedenfor Skostrædet ved Vaagen.
De tyske haandværkere, som ikke vilde være norske borgere,
maatte forlade byen.
Om Valkendorf end havde tilintetgjort de tyske
haand-værkeres magt i Bergen, var kjøbmændenes rettigheder formelt
ikke antastede. Alligevel var der en væsentlig forskjel paa
Kontorets magt nu og for en menneskealder siden. Valkendorf
tilsigtede efterhaanden at bringe Kontoret tilbage til, hvad det
skulde være, en samling af kjøbmænd, der handlede i henhold
til de dem tilstaaede begunstigelser. Den uafhængighed af den
norske ståt, som de i tidernes løb havde erhvervet sig, skulde
efterhaanden berøves dem.
Handelen paa Bryggen fortsattes som før, men en del
kjøb-mandstjenere var flyttet over i den norske bydel paa Stranden og
havde giftet sig med norske kvinder, og desuden indvandrede skotter
og hollændere samt folk fra Shetland, Orknøerne og Færøerne.
I 1560 holdtes en herredag i Odense, hvor kongen og det
danske rigsraad forhandlede med udsendinger fra de vendiske
stæder, og hvor 25de juli 1560 den saakaldte Odense reces
afsluttedes. Denne betragtedes siden som rettesnor for Kontoret
og de norske borgere, og her hævdedes bestemt bergensernes
ret til nordlandshandelen, og Kontoret blev erklæret undergivet
kongens høihedsret. Tillige indeholdt den andre bestemmelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
