Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
305
bl. a. om de fremmede kjøbmænd, som ikke tilhørte Kontoret.
Det skulde staa borgerne frit for at handle med alle fremmede
i Bergen. Denne by skulde være oplagssted for alle nordlandske
produkter. Nordlændingerne skulde kunne afhænde sine varer
til den høieste pris, de kunde opnaa; men tyskerne skulde betale
fisken inden 3 dage efter dens annammelse. De norske borgeres
tjenere maatte ikke tages i tyskernes tjeneste, før de havde været
aar og dag ude af sin tidligere kondition.
Erik Rosenkrands, som blev lensherre i 1560, fik snart tvist
med tyskerne. En del af de fremmede kjøbmænd negtede at betale
den norske krone leding og grundleie af de huse, som de eiede
paa andres eller kronens grund. Et kongebrev anmodede Erik
Rosenkrands om at undersøge sagen. Samtidig havde tyskerne
i Dræggen sat op en del sjøboder og røgehuse saa nær ind under
Slottet, at de regnedes for at være dette til «trængsel og
forfang». Man vilde faa dem fjernet, og der udfærdigedes derom
en befaling til lensherren. Da han vilde udføre befalingen, gjorde
Kontoret sterk modstand, men uden nytte. Raadet i Lübeck
forsøgte at hjælpe, og dettes mellemkomst bidrog til at forhale
sagen, der dog afgjordes sommeren 1561. Bergens, Trondhjems,
Agdesidens og Stavangers lagmænd afsagde i Bergen en dom i
tvistepunkterne mellem lensherren og de tyske kjøbmænd. Det
blev bestemt, at disse huse skulde rives inden et aars forløb.
De paa Stranden liggende huse, som Bryggens kjøbmænd trods
givne lovbud havde beholdt, skulde flyttes til den anden
side af Vaagen eller efter takst overdrages til norske borgere,
som havde lovlig ret til at eie huse paa Stranden. Om denne
bestemmelse straks blev gjennemført, er uvist, da de tyske
kjøbmænd endnu i 1582 havde adskilligt gods paa Stranden.
Den myndighed over Mariakirken, som i 1408 var
overdraget de tyske kjøbmænd, blev frataget dem. Kirken skulde
være som andre sognekirker i riget, med kirkestyre,
kirkeværger og regnskab efter ordinansen.
Om ledingen erklærede de kontorske selv, at de var pligtige
til at betale en daler af hver halv gaard paa Bryggen; men de
mente, at der ikke paalaa dem nogen forpligtelse om tienden,
som de ikke havde svaret i umindelige tider. Erik Rosenkrands
mindede om tiendestriden mellem tyskerne og biskop Arne (bind II,
pag. 252). Det blev bestemt, at dommen fra 1311 skulde staa ved
magt, at kjøbmændene skulde give tiende som andre borgere. Erik
Rosenkrands havde ladet opmaale alle grunde mellem Bryggen og
sjøen og derpaa ladet dem vurdere for en fast grundleie af 12
uvillige mænd. Det blev kjendt for ret, at grundleien skulde betales.
I overensstemmelse med en gammel retterbod bestemtes, at
udlænding i Bergen ikke maatte kjøbe tømmer af andre end af
20 — Bergens by II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
