Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
307
begunstige sin egen stad Gluckstadt. Adskillige stueeiere i Bergen
kom derved omkring 1620 i forlegenhed; de maatte pantsætte
stuerne eller lade sine husbønder og tjenere tage borgerskab i
Bergen, men dette var farligt; thi disse nye borgere kunde svige
sine principaler og skaffe sig selv kunder og vende sit fædreland
ryggen. Vistnok forsonedes hamburgerne i 1621 med kongen,
men i 1630 var der atter uvenskab, der varede i en længere
aarrække.
I 13—14 aar var Hamburgs handel paa Bergen saagodtsom
afbrudt. Den største del af de hamburgske bergenfarere mistede
ikke alene sin handel, men endog sin formue. For at redde
noget forlod de Hamburg og flyttede til Gluckstadt eller Bergen
og tog borgerskab der som danske undersaatter. Kongen havde
ei alene forbudt sine undersaatter al handel med Hamburg, men
og forbudt alle at betale sin gjæld til hamburgerne og paalagt
sine lensmænd og fogder at lægge beslag paa deres fordringer.
Slotshøvedsmanden i Bergen, Jens Juel, skulde paase dette. I mai
1630 foretoges en undersøgelse paa alle Hamburger-stuer, alle
varer opskreves, og alle bøger forsegledes, varerne førtes bort.
Stuerne lukkedes, og handelen ophørte. Først i december 1643
udleveredes atter bøgerne fra Slottet til oldermænd og forstandere
for Kontoret, men de bortførte varer saa man aldrig mere til.
Af bøgerne saaes, at samtlige deri indførte gode fordringer var
inddrevet, men de øvrige mindre sikre debitorer var i den lange
tid dels ude af stand til at betale, dels døde, saa at stuernes
besiddere lidet eller intet flk reddet. Det blev kun den mindste
del af de tidligere hamburgske stuer, som forblev i hamburgeres
besiddelse. Vistnok søgte Hamburg atter at bringe liv i den
gamle handel, men tabet af de gamle kunder og de bergenske
borgeres konkurrance stod i veien. Disse sidste havde faaet stuer
paa selve Bryggen og kunde ikke fordrives.
Lübeck, Hamburg og Bremen havde i 1630 sluttet sig
sammen i et nyt Hanseforbund, men fra nu af var det Bremen, som
havde den største handel paa Bergen.
Da trediveaarskrigen holdt paa at ødelægge Tysklands
velstand, gik fiskehandelen fra Lübeck over til Holland, og kun
Bremen og Hamburg holdt konkurrancen nogenlunde vedlige.
De i Bergen nedsatte tyskere havde, medens forbudet mod
forbindelsen med Hamburg stod ved magt, knyttet forbindelser
med Friesland og Holland. Hollænderne optog da sin gamle
seilads paa Bergen, og de flk en fordelagtig handelstraktat med
Danmark 1647. De tyske borgere i Bergen sparede de udgifter,
som det kostede hanseaterne at holde Kontoret vedlige.
Overgang til norsk borgerskab var fristende.
Kontoret klagede til direktoriet i Lübeck over de som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
