Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
BERGENS BY.
kongens ombudsmænd eller af byens borgere. Erik Rosenkrands
havde paavist, at kjøbmændene ved Bryggen imod den
oden-seiske reces havde udskibet fedevarer, hvorfor han spurgte,
hvorledes bestemmelsen om fedevarer i recessen var at forstaa.
Lagmændene afgav den kjendelse, at de «som havde hus og hjem
her ved Bryggen og fuldt selskab i Tyskland, maatte udføre en
tønde hvert aar enten kjød, talg eller smør eller anden
fedevare» ; den, som udførte mere, skulde straffes med pengebøder.
Denne dom af Ilte august 1561 blev approberet af kongen.
Lübecks raad søgte senere forgjæves at faa en forandring.
Recessen i Odense og lagmændenes dom indskrænkede i høi
grad det hanseatiske vælde. Kontorets stilling som en kommune
i kommunen eller som en ståt i staten var retslig ophævet.
Skjønt det fremdeles i mange henseender bevarede sin særegne
stilling og tildels sin afhængighed af de nordtyske stæder, var
ethvert forsøg paa at optræde som tidligere umulig. Der var i
grunden kun gjenoprettet det grundlag, hvorpaa Kontorets handel
skulde have hvilet efter ordlyden i traktaterne og fribrevene.
De blev ikke længer fritagne for de ydelser, som paalaa alle
indbyggere i de norske stæder. Naar Kontoret var blevet fri
for disse, var det en krænkelse af bestaaende ret. Derfor blev
det lettere at undergrave dets magt, og det blev vanskeligere for
de tyske handelsstæder at hjælpe dem. Med Hanseforbundets
synkende magt tabte Kontoret efterhaanden i betydning. Den
indfødte borgerstand tiltog i velstand og indflydelse.
Skjønt Hanseforbundets magt længe havde været i
tilbagegang, bevarede Kontoret i Bergen længe sin overlegenhed i
konkurrancen, og den tyske handelsomsætning med det vestlige
Norge viser omkring 1600 endog nogen fremgang. Men de
øster-sjøiske stæders handel paa Bergen stod nu tilbage for Bremens
og dernæst for Hamburgs.
Vistnok havde hansestæderne fremdeles sine privilegier i
Bergen, men deres handelsvælde svækkes yderligere derved, at
snart den ene, snart den anden stad paa grund af stridigheder
med den dansk-norske regjering i kortere eller længere tid ikke lik
nyde godt af privilegierne.
I 1614 bestemte Kristian IV, at handelen i hans lande og
særlig i Bergen skulde være lübeckerne forbudt, da han under
sin første krig med Sverige var bleven misfornøiet med dem.
Hamburg, Bremen og Deventer flk fremdeles lov til at drive
handel i Bergen samt paa Nordlandene, flan lod tyskerne vide,
at det hele beroede paa hans naade, samt at han ikke erkjendte
hansestæderne som et bestaaende korpus. I den følgende tid
havde Bremen begunstigelser, men Hamburg kom i uDaade.
Kristian IV arbeidede paa at skaffe Hamburg en rival ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
