- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
309

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

309

og Kontoret flk frihed for de kontribut.ioner, som kongen maatte
paalægge borgerne. I den følgende tid led handelen meget, fordi
kongen forlangte, at hanseater og hollændere ikke skulde bruge
egne skibe, men de norske defensionsskibe, som borgerne paa den
tid havde faaet paalæg om at holde. Hollænderne flk i 1688 lov
til i 5 aar at bruge egne skibe, og da blev det endnu
vanskeligere for hanseaterne at holde sig. Hamburgerne flk omsider
1692 fornyelse af sine privilegier, men handelen svarede liden
regning for dem, og man stod sig bedre paa at drive den
gjennem norske faktorer.

Efter den store ildebrand i 1702 opgav mange eiere af
hamburger- og liibecker-stuer disse, medens bremerne var ivrigere
for at bygge op igjen. Nogle gaarde gik ganske ind. I 1750
fandtes der 16 bremiske, 1 hamburgsk og 1 lübecksk stue, medens
42 tilhørte borgere i Bergen.

Fredrik IV havde 1700 givet Kontoret midlertidig og 1707
endelig bekræftelse paa privilegierne. Nogle aar senere førtes en
heftig strid mellem Kontoret og borgerskabet, især om handelen
paa sjølenene — Namdalen, Fosen, Nordmør og Romsdalen — hvor
Kontoret skulde have 25 000 rdlr. tilgode, samt om liggedagene m. v.

Hansestæderne gjorde forestillinger i anledning af de
bergenske borgeres eneret til handel i Bergens stift, og de udrettede
saa meget i 1683, at dettes medlemmer flk ret til at handle med
alle indbyggere i Bergenhus amt, undtagen med dem, som stod i
gjæld til borgerne. Denne bestemmelse blev staaende ved magt
i hele Kristian V’s regjeringstid. Først ved Fredrik IV’s
regje-ringstiltrædelse flk bergenserne den tilbagekaldt, idet
bestemmelserne fra 1680 kom ind i de fornyede privilegier af 29de april
1702; disse indskrænkede Kontorets handel til nordlændingerne
og gav borgerne eneret til at handle med indbyggerne i Bergens
stift og andre byer, derimod ikke med indbyggerne i de 4
sjølen, som selv kunde føre sine varer til Bergen eller til
Trondhjem, eftersom de ønskede. Da Lübeck i 1707 flk bekræftelse
paa sine privilegier, blev ogsaa dertil knyttet den udtrykkelige
betingelse, at dette ikke skulde medføre nogen ret til at
«præjudicere» borgerne i deres handel paa Bergens stift. Borgerne
søgte paa sin side at udstrække sine rettigheder saavidt som
muligt, og da i 1706 nogle af Kontorets medlemmer havde kjøbt
fisk af en jægteskipper fra Nordmør, blev de sagsøgt for at
have overtraadt Bergens privilegier og domfældt ved bythinget
og raadstueretten. Overhofretten derimod frifandt de tiltalte ved
dom af 15de marts 1708. Kontoret var dog fremdeles udestængt
fra direkte handel med indbyggerne i de nærmest Bergen liggende
landskaber. Hvis en af Kontorets stueeiere vilde handle med
disse, maatte det ske gjennem en norsk borger som kommissionær,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free