Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
BERGENS BY.
saaledes at de i saa henseende var ligestillede med alle andre
udlændinger.
Fra gammel tid af havde der været strid mellem
bergen-farerne i Lübeck og andre borgere i denne stad, der ønskede at
handle paa Norge. Bergenfarerne havde i 1646 udvirket et strengt
forbud fra raadet i Lübeck mod, at stadens kjøbmænd og skippere
udenfor deres kollegium maatte faa lov til at beseile den norske
kyst fra Stavanger af og nordover. Denne strid fornyedes i
begyndelsen af det 18de aarhundrede.
Skaanefarerne, Stockholmsfarerne, rigafarerne o. s. v. var
kollegier, som havde navn af sin oprindelige bedrift, og de
klagede over bergenfarernes eneret til at handle paa Bergen og
Norge; de gjorde gjældende, at bergenfarerne jo nu havde saa
ganske faa stuer igjen, og at de ulovlig optog brødre, der ikke
tilforn havde tjent i Kontoret eller besad stuer. Skaanefarerne
havde forlængst ikke nogen befatning mere med Skaane, og
bergenfarerne svarede, at skaanefarerne ikke havde nogen stue i
Skaane, uden at bergenfarerne derfor vilde søge at krænke deres
privilegier.
Tyske kjøbmænd seilede trods det i hansestæderne udstedte
forbud til norske havne, saavel norden- som søndenfor Bergen,
fra Stavanger til Trondhjem.
I 1735 tænkte Bremens bergenfarere paa at skille sig fra
Kontoret. Det lykkedes at hindre en samlet udtræden af disse
og at holde et slags liv i Kontoret gjennem næsten 30 aar.
I denne tid trak Bremens bergenfarere den ene efter den anden
sig ud af denne handel, og de privilegerede handelsmænds stilling
blev for hvert aar vanskeligere.
I 1757 var der kun tilbage en lübeckerstue og tre
bremer-stuer. Hamburgs og Lübecks borgere havde forlængst givet den
bergenske handel fri, men Bremens bergenfarere vilde endnu
forsøge at kjæmpe for privilegierne. Bremens senat frigav dog
bergenshandelen.
Kontorets privilegier bekræftedes for sidste gang i 1747 af
Fredrik V. I 1763 havde hamburgerne ingen stuer, og Bremen
og Lübeck hver en. I løbet af aaret solgtes den sidste
bremer-stue. Lübeckerne havde allerede i 1760 tænkt paa at sælge sin.
I begyndelsen af 1764 sendtes vistnok af bergenfarernes
kollegium en skrivelse til raadet i Lübeck, hvori det heder, at
Kontoret havde i aarhundreder været privilegeret af de danske
konger, og at derved kongens interesse saavelsom undersaatternes
næring og vel var fremmet. Man havde havt 72 handelsboder.
De havde oprettet et raad i Bergen, bestaaende af to oldermænd,
som skulde tages af societeterne i de tre stæder og aarlig afløstes
af nye, deftil af en sekretær og af 4 achteiner eller deputerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
