Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
BERGENS BY.
Handelen paa de fire saakaldte sjølen — Namdalen, Fosen,
Nordmør og Romsdal — var gjenstand for stridigheder mellem
Bergen og Trondhjem, der helt fra det 16de aarh. havde søgt
hver for sig at lægge dem under sit omraade. Regjeringen havde
vekselvis holdt med de to konkurrenter, idet den hver gang den
lod bergenserne faa indpas i sjølenene, gav trønderne lov til at
handle paa Bergens stift. I 1660 flk Bergens borgere sammen
med Trondhjem handel i de fire sjølen; men i 1662 blev denne
tilladelse tilbagekaldt, og trønderne alene handlede der. Senere,
da trønderne ikke var kapitalsterke nok til at afkjøbe bønderne
her deres fiskevarer, blev der lempet noget paa disse
bestemmelser til fordel for bergenserne.
Ved de privilegier, som Bergen flk efter branden i 1702, blev
det tilladt indbyggerne i de 4 sjølen ogsaa at reise til Bergen
med sine varer, men kjøbmændene fra Bergen skulde ikke selv
befare distriktet.
I 1674 drev Bergen efter Korfits Braem stor handel og
skibsfart paa Vestindien, Guinea, Spanien, Frankrige, England,
Holland og Østersjøen. I 1687 flk borgere i Bergen, i
Kjøbenhavn og Kristiansand, tilladelse til i seks aars tid at drive
skibsfart paa Vestindien, i særdeleshed paa St. Thomas, og 1690
overdroges handelen paa denne ø til kommercedirektør Jørgen
Thormøhlen i Bergen for 10 aar, men den blev dog kun drevet
i 3—4 aar. Omtrent paa samme tid begyndte fart paa
Grønland, idet der i 1671 bevilgedes Bergen privilegier paa denne,
hvilke i 1678 fornyedes for andre 10 aar. Der blev tilstaaet
bergenserne toldfrihed for tranen, spekket, fiskebenene etc., som
fra Grønland førtes til Bergen og igjen udførtes ; mandskabet paa
grønlandsskibene var fritaget for udskrivning, og selve skibene
havde ret til at fare paa Frankrige og andre steder, undtagen
Spanien og Portugal, med den toldfrihed, som var tilstaaet de
mindre defensionsskibe. Grønlandsfarten havde mange
vanskeligheder at kjæmpe med. I aarene 1673—78 adbragtes 4 244 tdr.
tran og 1 932 voger fiskeben. Senere søgte hollænderne og
hansestæderne at tilvende sig skibsfarten paa Grønland; ved
plakat af 1691 blev hanseaterne hindret i denne fart; men
hollænderne lod sig ikke holde borte. I 1697 blev der
udfærdiget privilegier for to grønlandske kompanier, det ene i
Kjøbenhavn og det andet i Bergen, og i de følgende aar var
hvalfangsten indbringende, saa der i 1702 udrustedes syv skibe
til grønlandsfart. Flere af disse skibe forulykkede, og fangsten
var senere heller ikke synderlig lønnende, saa det hele var paa
veie til at gaa helt over til hollænderne, da Hans Egede
begyndte sin missionsvirksomhed.
Omkring 1675 var Bergen den største sjøfartsby i det dansk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
