Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
313
befolkningen i vedkommende len med livsfornødenheder. I
Romsdals len bavde Bergens monopol medført, at indvaanerne havde
været nødsaget til «af stor nød, trang og hunger at æde barkebrød».
Da hanseaternes magt tog af, søgte hollænderne at faa et
marked i Bergen. Bergenserne søgte i 1607 at hindre dette ved
at gjenoplive gamle lovbud for udlændingernes handel, hvorefter
hollænderne ikke skulde faa handle udenfor tiden mellem de to
korsmesser. En kommission forbød de hollaudske vintersiddere
at handle om vinteren, men stadfæstede et privilegium af 1507,
som gav hollænderne ret til at- handle fra første aabne vande
om vaaren til korsraesse om høsten. 1634 fik de ved kongebrev
ret til at oplægge sine varer i pakhus.
Ved skat, lagt paa kjøbstæderne i 1611, havde Bergen at
betale 1 500 rdlr., Oslo 600, Trondhjem 600, Stavanger,
Fredrikstad, Skien hver 200 og Tønsberg 150.
Endnu i Kristian IV’s tid kom folk fra Shetland og Orkney
til Bergen og kjøbte trælast og baade, ligesom man har eksempel
paa, at de i Norge hentede huse i tilhugget stand.
Efterhaanden indvandrede til Bergen, foruden tyskere, ogsaa
hollændere og skotter; de kom først midlertidig som underordnede
handelsbetjente og sjøfolk, men senere fik de fast fod og gik
efterhaanden over i borgernes rækker.
Bergen var sterkt interesseret i Det ostindiske kompani, som
Kristian IV satte igang i 1620; de var og interesseret i et
russisk handelskompani og udrustede hvalfangere til Ishavet,
ligesom de havde del i et norsk kompani for tilvirkning af
torskerogn i Nordland. Men grundlaget for handelen var de store
fiskerier i Nordland og Finmarken.
Det bergenske borgerskab maa have kommet sig op i den
første halvdel af det 17de aarh. I et kongeligt brev af 9de
september 1638 til den norske statholder og kansler heder det
saaledes: «vi eragte Bergens trafique nogle gange at overgaae
Kjøbenhavns trafique.»
I Durelis relation 1650 heder det, at Bergen blandt alle
norske og danske kjøbstæder eiede de fleste store skibe. Byens
udførsel var betydelig efter Edvardsens opgave over ud- og
ind-førselslister for aarene 1650—54.
I en taksation af 1657 er Bergens borgeres huse og øvrige
formue anslaaet til 711 24272 rdlr. En rigsdaler havde dengang
en værdi af kr. 3.92, saa det bliver nær 2.8 millioner kr., men
efter myntens værdi dengang var det en sum, som efter byens
størrelse og tidens leilighed maa kaldes ganske anseelig.
Den samlede indtægt af tolden udgjorde i Norge i 1656
125 169 rdlr., hvoraf det største beløb, 36204 rdlr., kom paa
Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
