- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
324

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324

BERGENS BY.

delen fortsattes i de gamle former og inden de gamle markeder
til omtrent midt i aarhundredet.

Byen og dens folkemængde voksede i de første 20 til 30 aar
efter 1814 kun langsomt, og dens handel gik kun smaat
fremover.

Da Norge blev skilt fra Danmark, cirkulerede der i Norge
6 å 8 millioner rigsbankdaler, samt 9 millioner kurantdalersedler,
som efter forordning af 5te januar 1813 skulde indløses efter
forholdet 6 kurantdaler for 1 rigsbankdaler eller med lVs million
rigsbankdaler. Desuden udstedtes et stort beløb nye norske
rigsbankdaler, som af rigsforsamlingen paa Eidsvold garantertes
efter en kurs af 375 pct., den saakaldte eidsvoldsgaranti. Men
garantien formaaede ikke at opretholde rigsbankdalernes værdi.

Det første ordentlige storthing omordnede pengevæsenet
fuldstændig ved lov af 14de juni 1816. Rigsbankdaleren som
myntfod blev ophævet. Den nye myntfod blev speciemynt. Af
en kölnsk mark fint sølv skulde udmyntes 9’A speciedaler, der
deltes i 5 ort og i 120 skilling. Eidsvoldsgarantien blev
forkastet af storthinget.

De cirkulerende rigsbanksedler skulde ombyttes med
speciedaler, saaledes at den, som havde 10 rigsbanksedler flk for dem

1 speciedaler. Det var i virkeligheden en ny statsbankerot.
Rigsbanken ophævedes, og Norges bank blev oprettet med et
grundfond paa 2 millioner spd., der tilvejebragtes ved en skat,
som skulde udredes i sølv. Bergens sølvskat i 1816 udgjorde
177 000 spd. Paa dette sølvfond skulde udstedes 4 millioner
species. Af de cirkulerende 25 millioner rigsbanksedler blev de

2 inddragne i 1817 ved en skat paa formue og næring; de
øvrige ombyttedes med speciedaler, som staten laante af Norges
bank og tilbagebetalte med 230 000 spd. aarlig ved en skat paa
formue og næring i aarene 1818 til 1827.

Bankens forpligtelse til at indfri sine sedler med sølv skulde
træde i kraft 1ste januar 1819, og Norges bank havde da et
sølvfond sterkt nok til at opretholde sedlernes værdi, hvilke
næsten havde naaet pari kurs. Men ved lov af 13de august
1818 besluttede storthinget at udsætte sølvvekslingen til ubestemt
tid, og da faldt speciesedlernes værdi. I 1822 var kursen oppe
i 220 pct. eller for 100 dalersedler lik man kun lidt over 45
sølvdalere. Kursen faldt dog efterhaanden, men først lov af
23de april 1842 paabød en udveksling til pari kurs.

Sagen og Foss angiver byens gjennemsnitlige aarlige udførsel
i aarene 1815 til 1821 til 770 700 spd. og indførselen til
774 000 spd., det vil sige den hele udførsel var ca. 3 millioner
kroner, og indførselen havde omtrent samme værdi. Sild og
tørfisk var de vigtigste udførselsartikler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free