Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
325
Til Middelhavslandene, særlig til Italien og Østerrige, gik den
meste tørfisk.
Foruden til Middelhavslandene skibedes rundfisk til Holland,
mest i hollandske fartøier.
Den tørrede sei skibedes til Sverige og Østersjølandene.
Tranen gik næsten kun til Holland, rognen til Frankrige.
Til svenske havne i og udenfor Østersjøen gik fra Bergen
i 1819 112, i 1826 163 og i 1828 153 skibe. Bergen fik fra
Sverige jern; der udførtes til Sverige fiskevarer, især sild.
Fra Danmark kom især kornvarer og fedevarer.
Efterat sildefiskerierne i Bergens stift blev gode, var der meget
handel med tyske og russiske byer ved Østersjøen.
Til østersjøiske havne gik fra Bergen i 1819 154, i 1826
162 og i 1828 235 skibe; svenske og danske havne er her ikke
regnet med. Vaarsild udførtes mest til Riga, Petersburg, Memel,
Pillau, Danzig og flere steder, sommersild til Rostock og andre
steder. Tilbage førtes rug, hør, hamp, blaar, seildug.
Handelen tog i trediveaarene opsving og pengevæsenet blev
fastere, og der indtraadte da en hedring.
Bergens udførsel var i 1830-aarene meget større end andre
kjøbstæders. I gjennemsnit udførtes aarlig i 1835, 1836 og 1838
64 936 skippund (ca. 7 500 ton) tørfisk, 21 914 skippund (3 500 ton)
klipfisk, 132 564 tdr. sild, 15 889 tdr. rogn og 21178 tdr. tran.
Værdien af Bergens samlede eksport kan paa denne tid
ansættes til 5 200 000 kr.
Ved handelsloven af 1842 mistede byerne sit
handelsmonopol overfor landdistrikterne; der kom mange landhandlere, og
handelssamkvemmet mellem Bergen og oplandet fik nye former.
Vistnok var der tidligere enkelte saakaldte «privilegerede
landhandlere», som havde taget handelsborgerskab i byen, men efter
handelsloven av 1818 var i det hele handelen samlet i byerne.
Handelsloven av 1842 forandrede dette.
Tidligere kunde man ikke blive kjøbmand, før man havde
tjent som kjøbsvend og aflagt en handelseksamen; nu kunde
enhver blive handelsborger. Antallet af handelsmænd steg
voldsomt.
Rundt om i landdistrikterne kom der landhandlere ; da
konkurrancen tog til og kommunikationerne blev bedre, sendte enkelte
kjøbmænd handelsreisende til sine kunder. Men det var længe,
før dette blev almindelig.
Hvad bonden trængte at kjøbe, hentede han selv i Bergen.
Bønderne kom hele aaret rundt, men især om høsten i
«slagtetiden» ; de bragte i jægter og baade poteter og slagt, smør og;
ost til byen, om vaaren kom særlig nordfjordingerne med trælast
og ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
