Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
BERGENS BY.
blev nordfarer og de findmarkske foraarsagede selv at føre deres
vahre til Bergen med deres jagter, og med dem igien at bortføre,
hvad de havde fornødent til deres underhold.»
Men nordlændingernes fart med jægter til Bergen er vistnok
ældre end 1393, og Vaagestevnen er urgammel.
I Sverres saga nævnes fra 1177, at han ved Rauöabjørg i
Stadsbygden mødte 50 handelsfartøier, som var kommet fra
Lofoten. Disse skulde vistnok til Nidaros eller bygderne
deromkring, men det er vel rimeligt, at skibene fra Nordland kom i
flok og følge paa en bestemt tid af aaret ogsaa til Bergen.
Naar de danske korsfarere i 1191 omtaler, at der i Bergen
er tørfisk uden maal og tal, saa er denne fisk sikkerlig for den
væsentligste del kommet fra Lofoten, og det er vel sandsynligt,
at nordlændingerne selv har ført den væsentligste del af fisken
til Bergen allerede i det 12te aarhundrede.
Den venetianske adelsmand Piero Qverini, som i 1432 led
skibbrud og kom til Røst (se Nordlands amts beskrivelse, bind II,
pag. 865 ff.), omtaler, at indbyggerne af Røst ved udgangen af
mai maaned pleiede at føre sin fisk til Bergen, og de førte de
skibbrudne italienere afsted paa samme tid som de førte fisken.
Qverini omtaler, at der kom til Bergen skibe med en
drægtighed paa 300 til 350 tdr. (botter) med alle slags varer fra
Tyskland, England og Skotland. Varerne byttedes bort med fisk,
og der brugtes ikke mynt.
Ved recessen i Odense af 25de juli 1560 hævdedes bestemt
bergensernes ret til nordlandshandelen. I kongebrev eller
privilegium af Ilte april 1562 for Bergens kjøbmænd heder det, at
borgere i Bergen klagede over, at fremmede skibe seilede nordenom
Bergen og somme saa langt som til Finmarken, og derfra til
Helgeland; de mente, at denne seilads vilde ødelægge dem og
deres by. Derfor skulde herefter ingen udenlandske skibe seile
nordenom Bergen, ei heller skulde nogen seile fra Nordland eller
Finmarken med sine fiskevarer til Holland eller andensteds, før
de havde været i Bergen med de nordlandske varer efter den
bestemmelse, som i Odense var truffet mellem kongen, de tyske
stæder og borgerne i 1560.
Handelen direkte fra Finmarken og Nordland stred imod den
handelspolitik, hvorefter al tørfisk skulde samles i Bergen.
Denne handelspolitik fik de fordærveligste følger for
Finmarken.
Privilegiet for Bergens borgere var i Nordland og Finmarken
opfattet som gjældende personerne, ikke varerne. Derfor kunde
folk, som havde borgerskab i Bergen, de saakaldte udliggere,
bosætte sig i Nordland og Finmarken og udføre fisk direkte til
udlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
