Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
333
Især for Finmarken var dette en stor herlighed.
I det 16de aarhundrede var disse i Finmarken bosatte
borgere eller udliggerne den næringsdrivende og velstaaende del af
Finmarkens indbyggere; det heder, at «landet ingen tid, hverken
før eller siden, haver været udi større flor». Værene langs
Finmarkens kyster, som f. eks. Ingø, var som smaa kjøbstæder. Der
var velhavende bønder, som med sine jægter bragte sin fisk til
Bergen.
I det 16de aarhundrede handlede ogsaa hollændere i Senjen,
Vesteraalen og Lofoten, hvor de oprettede handelsetablissementer.
Det nævnte privilegium af 1562, hvorefter al tørfisk skulde
til Bergen, standsede den fordelagtige handel fra Finmarken.
I 1572 udkom der en forordning, som bød, at ingen borger,
nordfarer eller finmarksfarer, skal handle med en andens
skyld-mænd.
Ved privilegiet af 1562 og forbudet af 1572 kom
nordlæn-dingerne i kjøbmændenes magt. Prisen paa de udførte varer
beroede paa de bergenske kjøbmænds forgodtbefindende, medens
prisen paa de indførte varer steg. Nøden blev dog ikke saa stor
i Nordland som i Finmarken, hvor Bergens tørfiskmonopol især
var ødelæggende.
Fiskerierne i Finmarken var meget usikre. Fisket slog
saaledes feil i 1627, 1628 og 1629, og befolkningen holdt paa at
lide hungersnød.
Efter det mislykkede fiske i 1643 var tilstanden fortvilet.
I hovedværene oplyste thingsvidner, at det forskud, som de før
fisket flk af sine udredere, i regelen var 3 gange saa stort som
det udbytte, de flk af fiskeriet; udbyttet af fiskerierne var
sjelden over 12—14 voger (215—251 kg.) pr. mand, og de havde
tidligere af udrederne faaet indtil 70 voger (1255 kg.), i regelen
50—60 voger.
Da en tørfisk gjennemsnitlig veier 0.75 kg., sees udbyttet
kun at have været 160—188 stkr. torsk pr. mand, medens der
er forudsat et udbytte fra 670—938 stkr. torsk, hvad der svarer
til et udbytte, som længe har været det almindelige pr. mand.
Der blev efter dette ikke tale om at klare den gjæld, der
var kommet i det aar, endnu mindre om at betale gammel gjæld.
Efter daarligt fiske, som i 1627, 1628, 1629, 1632 og 1643,
truede hungersnøden.
Fiskerne i Finmarken erklærede, at hungersdøden var vis,
hvis ikke «borgeriet» vilde staa dem bi med mad og klæder.
I 1632 optoges et thingsvidne i Kjelvik, hvor almuen blev
spurgt, hvorledes Bergens borgere havde hjulpet dem med kost
og underholdning, og hvor mange der var sultede ihjel i
Kjelvik præstegjeld. Sognepræsten saavelsom almuen svarede, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
