Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
339
Kraft angiver i aaret 1806 233 jægter paa 3 744
kommerce-læster, i 1819 116 paa 1 9581/« læst, i 1825—27 aarlig 187 paa
4009; af disse var endel fra Tromsø og Senjen, nemlig i 1806
29, i 1819 13, i 1825—27 22.
Sagen og Foss angiver i Bergens beskrivelse i 1824, at der
da kun kom 40—50 jægter i første og 70—80 i anden stevne.
Fra hele Nordlands amt var der omkring 1855 ialt 212
jægter, hvoraf vel de fleste har gaaet i fragtfart mellem Bergen
og Nordland. Jægtens besætning var dengang 8—10 mand.
Det begyndte at gaa nedover med jægtebrugene, da jægterne
flk rivaler i dampskibene, som i den sidste fjerdedel af det 19de
aarhundrede fortrængte de gamle fartøier.
I 1865 ankom til Bergen 373 fartøier, hvoraf 286 henregnedes
til «stevnen» eller henførtes til de nordlige egne fra Vadsø til og
med Namdalen.
I 1867 kom til første nordlandske stevne, der varede fra
13de mai til 19de juni, 125 fartøier, som kunde henregnes til
«stevnen».
Til anden nordlandske «stevne» kom 149 fartøier, som kunde
henregnes til «stevnen».
Til første nordlandske stevne i 1871 kom 108 fartøier, som
kunde henregnes til stevnen, og til anden stevne 106 fartøier.
I 1874 kom 91 fartøier, som kunde henregnes til første
stevne, og 147, som kunde henregnes til anden stevne.
Til at jægterne kom af brug, bidrog ogsaa den skik, at
baade rogn og lever mere og mere blev solgt i Lofoten til
op-kjøbere, saa der blev lidet at fragte i første stevne. Saa øgede
og salg af raafisk til kjøbefartøierne i Lofoten, medens man før
efter gammel skik bar fisken paa hjell og som rundfisk bragte
den ombord i befragtningsjægten, naar fiskedatoen i juni
maaned kom.
Nye tider og nye skikke kom ind og bragte uregelmæssighed
i det gamle stel, men mindre ren fortjeneste for de gamle
handelssteder i Nordland.
For hvert aar blev det sjeldnere og sjeldnere at se
nord-landsjægterne med de store, hvide seil komme seilende ind for
en frisk nordenvind. Da dampskibsfarten paa Nordland og
Finmarken begyndte baade sommer og vinter, forsvandt
nordlands-jægterne efterhaanden. Silden, som ogsaa tidligere spillede en
stor rolle for Tyskebryggen, udskibedes tildels iset fra
fangststederne.
I 1890 benyttedes seilfartøierne i Nordlands amt mest kun
til transport af fisk fra fiskepladsene, medens transporten til og
fra sydlandsbyerne udføres ved dampskibe.
Nordfarstevnen fremkaldte liv og virksomhed paa Bryggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
