- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
340

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

BERGENS BY.

og paa Vaagen. Jægterne med sine høie master og brede,
høi-stevnede skrog, var lastet med tørfisk høit op over rælingen.
Paa Bryggen skulde al tørfisken veies, tranen og silden vrages.
Det tog tid, men alligevel gik arbeidet greit og hurtig.
Sælgekoner falbød kaffe, brød, stegt sild, melk, eg, gryngrød med
slik (sirup) paa og andre delikate sager, som smagte nordfarerne
fortræffelig. Paa Nedre Torvalmenning var rækker af
markeds-boder, hvor nordfarerne kunde faa kjøbe alle slags
beklædnings-gjenstande, kager m. v.

Blandt de sager, nordfarerne kjøbte hjem med sig, var
umalede og sortmalede ligkister; disse tomme kister optog plads
ombord i jægten, og for at benytte rummet, blev ligkisterne
sendt til bagerne og her fyldt med kringler, kavringer og andet
brød, der egnede sig til forsendelse.

Der er i tidernes løb ført mange klager over
nordlands-handelen, over Kontoret, kjøbmændene, nordlændinger og
fogderne.

Skatterne betaltes i ældre tid i Bergen og i Nordland med fisk,
og denne var ofte ikke helt tør, naar den leveredes. Naar fisken da
efter flere maaneders forløb atter skulde afleveres af
oppebørsels-betjenten, var vægten mindre. Derfor brugtes paa Slottet i Bergen
en urigtig vægt. Ti mærker (21/a kg.) i overvægt maatte den
skattepligtige betale pr. vog paa 72 mærker (ca. 18 kg.).

Det var skik, at kjøberen altid i handel og vandel baade
da og senere tog en vis overvægt. Baade fogden og lensherren
paa Bergenhus tog sin rundelige overvægt. Der kom høilydte
klager over dette. Saaledes klager fra Trondenes 24de april
1571 24 mand fra Nordland og Finmarken over at de, naar de
betaler sine skatter i fisk, maa give stor overvægt til fogden
og befalingsmanden, for hver vog fisk en halv vog mere. Dette
sidste er maaske en overdrivelse.

Endvidere klages over, at de maatte give dem «skjænk,
som veiede fisken, og siden slotsherren»; gjorde de ikke det,
maatte de vente 6—7 op til 10 dage, før de fik leveret

Efter Schønnebøl, som skrev i 1591, brugtes der ingen penge
til dagligdags i Nordland.

Jens Lauritzen Wolff siger i sin «Norges beskrivelse» 1651,
at der var nordfarere, som aaret efter ikke kom til Bergen, fordi
de ikke vilde betale sin gjæld, men sendte sin fisk og varer med
grander og naboer, hvorved kjøbmanden blev bedraget. Ligesom
garpen paa Bryggen blev bedraget af nordfareren, saa hændte
det, at husbonder og garper ved Kontoret fikserede sine
herskaber i Tyskland og indskrev mange ved urette navn i
regnskabsbøgerne for store summer for gods, som aldrig havde været
i Bergen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free