Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
365
Kr.
Kaffe, raa......................3 218 700
Te............................134 300
Sukker........................1 751 900
Sirup, almindelig..................694 400
Tobak..........................226 400
Brændevin og spiritus..............322 300
Vin..........................713 400
Uld og shoddy samt affald af uld . . . 2 367 400
Bomuld........................827 300
Lin, hamp, stry, jute..............822 500
Garn, traad og rebslagerarbeide .... 2 928 000
Stenkul, cinders og koks............5 245 100
Salt (kogsalt), raat samt raffineret . . . 706 900
Skibe..........................8 587 800
Maskiner og maskindele..............3 106 900
Bergens skibsfart i seilskibenes tid. Tidlig havde
nordmændene en aaben baadtype, som var meget sjødygtig.
Skibstypen har holdt sig til vor tid, idet nordlandsbaadene
har i hovedtrækkene samme konstruktion.
Nordmændenes gamle krigsskibe kaldtes langskip og skeid.
Deres handelsskibe knçrr og bussa. Knarren var et større
handelsskib, busserne var og større og brede fartøier.
Tyskernes skibe kaldtes paa kong Sverres tid kogger, det vil
sige skibe med stor bredde i forhold til længden. Kuggr bruges
i sagaerne altid om tyskernes fartøier.
Skibsfarten fra Bergen i det 13de aarhundrede er i sagaerne
betegnet som betydelig.
I 1247 talte kardinal Sabina ved det store kroningsgilde i
Bergen om en stor mængde fartøier, saa han ikke havde seet
flere fartøier paa én havn.
Bergens skibsfart paa udlandet aftog efterhaanden, saa at
den omkring 1400 næsten var helt ophørt (bind II, pag. 233).
Maaske var de norske skibe for smaa og ikke længer istand til
at konkurrere.
Efter det 14de aarh. besørgedes baade ind- og udførselen
til hansestæderne i hanseatiske skibe. Dette var en følge af
det hanseatiske forbud mod at benytte andre end hanseatiske
skibe.
De hanseatiske rederes skibe havde større lasteevne end de
aabne fartøier og var sikrere. Det var høibordede, fuldt dækkede
kogger, holker og kreierter. Nordmændene beholdt de aabne busser
og knarrer i hele middelalderen og senere; de seilede godt, men lasten
var liden. De hanseatiske var tunge og ikke meget store efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
