Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
BERGENS BY.
nutidens begreber; men de passede til sit brug, og deres form
gjorde dem skikket til forsvar; de kunde omdannes til krigsskibe,
og de største med sine kasteller var bedre krigsfartøier end de
norske ledingsfartøier.
Hanseskibene var ikke alle af ens størrelse. I farten mellem
Bergen og Lübeck mellem 1369 og 1399 anvendtes skibe fra en
værdi af 800 mk. til 40 mk., og skibe til 250 mk. synes at
dominere. En lybecksk mark var nær 10 kr. Det synes mest at
have været kreierter paa 60—65 læster. En kreiert paa 100 læster
kostede 515 mk., en holk paa 100 læster 533 mk. Antallet af
de hvert aar i denne tid i bergensfarten anvendte skibe fra Lübeck
varierer fra 9—30, men almindelig var det omkring 20.
De tyske skibes størrelse maatte rette sig efter dybden i
havnene og i elve. I de vendiske byer var skibene neppe over
100 læster eller omkring 250 registerton; i Danzig og Riga op
til 200 læster (500 registerton) eller mere, idet Preussen og Riga
udførte især korn og trælast.
Den norske handelsflaade var endnu paa reformationstiden
forsvindende liden.
I den norske skibsfarts opkomst efter reformationen har
hollænderne stor del, og mange ord i sjømandssproget paa
seil-skibene er laant fra dem. Norske sjøfolk søgte hyre paa den
store handelsflaade, til hvilken Holland ikke selv kunde skaffe
det fornødne mandskab. Allerede i Fredrik I’s tid 1523—33
tog hollænderne nordmænd med paa sine skibe, og fra enkelte
dele af landets kystegne var der en formelig udvandring til
Holland.
Under dette udvikledes sjømandsstanden i Norge.
Hanseaterne søgte at hemme norsk handel, og da fiskehandelen foregik
paa et enkelt marked, kunde de lettere beherske dette. Men
hollænderne, som især kjøbte trælast, søgte landet rundt, hvorved
handelsaanden blev vakt hos befolkningen. Nordmænd, som gik
i deres tjeneste, baade koffardifarere og sjøkrigere, lærte sin
sjø-mandsdygtighed hos dem.
Omkring 1550 var det skibe fra hansestæderne, Holland,
England, Skotland og Shetland, som søgte til Bergen, og det var
ikke andre end disse nationers skibe, som søgte did.
I lensregnskaber yngre end den odenseiske reces af 1560
nævnes der et større antal skibe. I regnskabet for 1566—-67
opregnes 160 skibe: Lübeck har 24 skibe, Rostock 14, Bremen
10 o. s. v. I regnskabsaaret 1577—78 besøgtes Bergens vaag af
119 udenlandske skibe, som der betalte told. Af disse var 20
fra Rostock, 19 fra Bremen, 16 fra Deventer og 13 fra Lübeck,
medens de andre hørte hjemme i forskjellige engelske, hollandske
og franske stæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
