Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
BERGENS BY.
og Vesteraalen. I 1874 blev farten paa Tromsø udvidet til 2.
gange ugentlig og senere til 3 gange om ugen.
Hvorledes dampskibsfarten her helt har omdannet
nordlands-handelen, er før omtalt.
Den første bergenske slæbedamper, «Bjørn», paa 9
hestekræfter, bestiltes i 1860-aarene ved Bergens mekaniske værksted
af «Dampbaadelaget».
I 1866 var der i Bergen følgende 18 dampskibe: «Fjalir»,
«Framnes», «Arne», «Natalia», «Bjørgvin», «Bjørnen», «Vøringen»,
«Vikingen», «Gudvangen», «Louise», «Fridtjof», «Carl», «Inga»,
«Bjørn», «Bergen», «Nordstjernen», «Jupiter», «Finmarken».
Endnu i 1866—70 var seilskibsflaaden meget betydelig, ikke
blot bergenske, men ogsaa andre indenlandske værfter kunde
ikke modtage alle de bestillinger paa seilskibe, som indløb, saa
man endog var nødt til at gaa til udenlandske værfter.
Men dampskibene begyndte i 1866 at vokse i antal i Bergen
paa en maade, som lod ane, at byen i denne retning vilde blive
en foregangsby. Bergen var den første by i landet, som
anskaffede store dampskibe. Den første norske Amerikalinje havde
først i 1870-aarene 5 dampskibe af en bæreevne, som
dengang ansaaes for betydelig; tre af dem var mellem 2 500 og
3000 groston.
Fra nu af saa man, at dampskibene vilde komme til at
raade grunden i Bergen. I denne forbindelse kan det dog
erindres, at man i 1888 i Bergen ikke var kommet længere, end at
damperen «Eugenie», som var paa 3 700 ton dw., blev betragtet
som den største lastedamper i Norge, Sverige og Danmark.
Færdselen paa de fjernereliggende fjorde i Sogn, Hardanger,
Nordfjord, Søndfjord og Søndhordland var tidligere elendig, og
der var et stort tidsspilde for de bønder, som skulde sælge sine
varer i byen. Storthinget bevilgede da for 1857—1860 16 000
spd. til dampskibsfart paa de bergenske fjorde.
Det var oprindelsen til den private dampskibsfart paa
fjordene og til Nordre Bergenhus amts dampskibe. Dampskibet
«Patriot» havde vistnok underholdt rute paa Sognefjorden; men
farten betalte sig ikke, heder det. I 1858 anskaffede Nordre
Bergenhus amt sit første nye dampskib, «Fjalir», 243 bruttoton,
bygget ved et værksted i Dumbarton Aaret efter kom baad
nr. 2, «Framnes».
Sogn, Søndfjord og Nordfjord havde med disse skibe faaet
en god forbindelse med byen, og snart efter blev der
regelmæssig dampskibsfart paa Søndhordland og Hardanger.
Et dansk firma begyndte i 1865 en dampskibsforbindelse
Stettin—Kjøbenhavn—Bergen—Trondhjem med anløb af
forskjellige steder paa kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
