Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
BERGENS BY.
Af disse 75 seilskibe var i 1912 kun 5 i udenrigsk fart, og
det var store fartøier, tilsammen paa 5 430 netto registerton. Af
de 354 dampskibe var hele 246 paa 265 360 netto registerton i
udenlandsk fart.
I begyndelsen af 1880-aarene besad Bergen allerede en hel
flaade af smaa baade. Da der i New York skulde skaffes
damp-skibstonnage for transporten af bananer fra Vestindien til Staterne,
blev disse bergenske baade anvendt i denne fart, som siden
antog saa betydelige dimensioner, at en flaade af ca. 50, specielt
derfor byggede norske dampere, kom i stadig sysselsættelse
mellem Vestindien og forskjellige havne i Staterne.
De smaa dampskibe, hvormed man havde begyndt, viste sig
meget lønnende, og eftersom de fandt anvendelse i flere og flere
ruter, byggedes der nye skibe med de forbedringer i konstruktion
og indredning, som erfaring havde anvist.
Jerndampere byggedes vistnok hjemme, men snart kunde
skibsværfterne ikke tilfredsstille efterspørgselen. En stor del
dampskibe blev da bygget i England eller kjøbt fra England.
I mange aar havde byen en større dampskibsflaade end de
øvrige landets byer tilsammen.
Da trælastfarten paa Østersjøen fra begyndelsen af
1890-aarene efterhaanden gik over til damp, byggedes i Bergen en
række baade paa 1700 ä 2000 tons dødvægt, særlig skikkede
for denne fart.
Omtrent samtidig med, at man begyndte med at
an-ska-ffe smaa dampskibe mest for europæisk fart, lod konsul
Peter Jebsen bygge en række store dampskibe for den
emigrant-fart, som bergenske seilskibe tidligere havde besørget.
Foretagendet bragte skuffelse, og mail turde længe ikke bygge store
dampere.
Bedre gik det med en række Sortehavsbaade, som ogsaa i
begyndelsen af 1870-aarene blev bygget for bergensk regning.
De kom saaledes til at danne overgangen til den senere altid
fortsatte bygning af store trampbaade, som stadig har øget i
størrelse. I 1870-aarene kaldte man saaledes skibe paa 2 000
ton dødvægt for storskibe, nu kaldes kun baade paa 5 000 til
7 000 ton for store skibe.
Det er forholdsvis tarvelig udstyrede . skibe, men solide og
vel skikkede for transport af varer paa de lange farvande.
Befragtning paa maaned eller timecharter begyndte i Bergen
i 1880-aarene; derved blev risikoen mindre. Dette førte til
bygning af skibe egnet for en bestemt fart, som frugtfart paa
Mellemamerika og trælastfart paa Østersjøen og lignende.
Omkring 1880 var det daarlige tider for skibsfarten, og i
1900 var der en svær nedgang paa fragtmarkedet. Skibe maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
