Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
BERGENS BY.
Dette forbrug af korn i byerne, 176 til 185 kg. pr. individ,
er meget mindre end det gjennemsnitlige forbrug i landet, 288 kg.
pr. individ, hvilket har sin grund deri, at meget korn i
landsbygderne gaar til husdyrene, og dernæst er forbruget af melspiser
større i bygderne end i byerne.
Brødet i Bergen bagtes, især tidligere, tildels i former og
med navne, som ikke synes at være brugt udenfor byen:
«løsebrød, strømper og strilekaker» var blødt rugbrød af forskjellig
form; løsebrød bruges endnu. «Timpedeig» kaldtes deig af
hvedemel, af hvilken der bagtes hvedebrød af forskjellig form som
«halvemaaner» o. s. v. Bergens bagere forstaar den kunst at
bage gode rugkavringer eller skonrokker.
Kjød kommer til Bergen fra Nordre Bergenhus amt og
Roms-dals amt og fra de nærmeste herreder af Søndre Bergenhus, Fane,
Aarstad og Askøen; der kommer lidet kjød fra udlandet, men
adskilligt tøndekjød, hestekjød, fra England.
Henimod Michaeli tider kom tidligere driftebønder og
handels-karle fra bygderne omkring Bergen med store flokke af kreaturer
til Haukeland, hvor der holdtes et kvægmarked. Did søgte byens
folk op, ei alene de mange, som skulde kjøbe slagt, men og
andre, saa det blev som en folkefest.
Gutter og jenter sang Haukelandsvisen:
Dn Mikkelsdag, du er saa blid,
du bringer kjød til vintertid,
og derfor gaar vi alle mand
til driften op paa Haukeland.
Endnu til op i femtiaarene var det skik og brug at «gaa i
driften ».
Kreaturerne kom fra mange forskjellige steder, baade tillands
og tilvands, tilsjøs med jægter og større baade.
Mere velstaaende familier gjorde indkjøb af flere kreaturer,
som fra driften paa Haukeland førtes til byen for at slagtes der.
Efterat en kommunal dyrlæge var ansat i 1878, kom der
kjødkontrol.
Den maatte foretages paa forskjellige udsalgssteder.
Sundhedsfarligt kjød falbødes ofte; endog mildtbraudkjød fandtes udhængt
til salg i slagterbutikerne.
1 1891 kom der en dyrlæge som sundhedsbetjent. En stor
del af kontrollen foregik i Muren ved Muralmenningen, hvor
dampbaadene fra landdistrikterne lagde til.
Paa Vetrlidsalmenningen blev i 1870-aarene byens
kjød-basar oprettet; denne havde mørke, uventilerbare rum. Disse
blev nedrevne, og hele mellemetagen i basaren udlagt til en stor
aaben hal i 1894, samtidig med at obligatorisk kjødkontrol blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
