Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
BERGENS BY.
Fisk tilføres i fersk tilstand og levende fra kystherrederne
helt fra Haugesund til Florø.
Paa strækningen fra Holmengraa i Lindaas til Korsfjorden
drives et livligt fiskeri udenfor kysten. Paa kysten fra Korsfjord til
Selbjørnsfjorden fiskes der særlig sild og brisling med not. Udfor
denne kystdel drives lidt linefiske efter lange og brosme paa
forsommeren nær land ned til 100 favne.
Det er strækningen fra Holmengraa til Korsfjorden, som
særlig skaffer Bergen fersk fisk. Her drives seifiske med snøre,
dorg og not; dette er her hovedfisket og drives omtrent aaret
rundt. Sei, pale og mort kommer herfra til Bergens torv.
Sildefisket er og vigtigt. Det er et drivgarnsfiske fra juli til
februar maaned ud, tildels kan der ogsaa gjøres notstæng under
land. Det foregaar fra klos i skjærene til ca. 1 mil udenfor
skjærene paa strækningen Solsvik—Fedje.
Betydeligt landnot- og snurpenotfiske foregaar som oftest fra
Tellevaagen og sydover til Selbjørnsfjorden.
Linefisket efter lange, brosme og kveite drives meget den
største del af aaret undtagen i sildetiden. Det foregaar paa
bank-skraaningen og udover dybet indtil ca. 3 mil af land.
Efter sildefiskets slutning, og delvis samtidig med det, fiskes
torsk sammen med sei dels paa snøre og dels paa garn nær land.
Smaafiske med aislags redskab i skjærgaarden er af stor
betydning for fangst af fisk til bysalg.
Fisket drives fra en mængde forskjellige steder langs denne
kyst; mere kjendte steder er: Feie, Nautnes, Hegholmen, Blomvaag
og Solsvik. Særlige vaarsildvær er Tellevaagen, Glesvær, Bakkesund
og Stolmen.
Noget hjemsted for fiskerflaaden er Bergen ikke, om der end
er nogle fiskedampskibe og andre fiskefartøjer.
Fiskerierne i de to Bergenhusamter er ikke ubetydelige.
I 1912 blev der ifølge statistiken opfisket og iland bragt fisk
i de to amter for over 6 mill. kr., hvoraf torsk for ca. 1.1 mill.
(i 1914 ca. 2 mill.), sild for 2 mill., brisling for 1.3 mill., makrel
for 0.4 mill., sei for 0.3 mill. og laks for 0.4 mill. kr. Forøvrig
fiskes der lange, brosme, hyse, hvitting, ørret, kveite, flyndre, uer,
hummer, aal, ræker, østers, krabbe, skjæl etc.
Handelen med død fisk foregaar nu paa den asfalterede del
af Torvet; den levende fisk sælges fra kummer. Fiskerne eller
opkjøberne bringer fisken fra de store fiskekister op i kummerne.
For ikke mange aar tilbage solgte fiskerne den levende fisk fra
sine baade. Da var der en livligere handel med raaben og prutten,
og tjenestepigernes svada og skjældsord besvaredes ofte med
sarkasmer af den mere ordknappe stril. Fisken sælges nu ikke fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
