Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
BERGENS BY.
viser baade i træ og metal, at der har været paavirkning fra
udlandets stilkrav. Gode arbeider i guld og sølv, kobber, messing
og møbler er udført i det 18de aarhundrede.
Tidligere uddannedes haandværkerne kun i værkstedet, og
i de gamle smaa værksteder med et par lærlinge kunde
uddannelsen blive god under mesterens stadige tilsyn.
Naar lærlingen var blevet svend, drog han fra by til by i
fremmede lande.
Haandværkerne var undertiden længe borte paa sine vandringer.
En bergensk guldsmed, Michael Hansen Blytt, efterlod sig
optegnelser, hvorefter han forlod Bergen i 1736 og kom tilbage i 1741.
Han arbeidede 20 maaneder i Randers, var over 1 maaned i
Lübeck og 21 dage i Hamburg. Saa gik reisen til den berømte
guldsmedby Augsburg, hvor han arbeidede fra begyndelsen af
august 1738 til mai 1740, eller i 21 maaneder. Hans sidste
arbeidssted var Wien, hvor han arbeidede i næsten 11 maaneder.
Han brugte derefter 2 maaneder til hjemreisen, under hvilken
han opholdt sig 1 dag i Prag, 5 dage i Dresden, 3 dage i Berlin
og 16 dage i Hamburg. (J. Bøgh.)
I Bergen var det ikke sjelden, at det samme haandværk
har været drevet i den samme familie fra slægtled til slægtled.
Sønnen har fortsat faderens haandværk, men ogsaa andre
medlemmer i samme familie har meget ofte drevet et og samme
haandværk.
Guldsmedfamilien Reimers og den endnu talrigere
guldsmedfamilie Blytt er et eksempel paa den inden den bergenske
haand-værkerstand ikke saa sjelden forekommende «dynastiske» tradition.
Familien Blytt har i et tidsrum af halvandet aarhundrede
været talrig repræsenteret inden guldsmedlauget. (Johan Bøgh.
Et bergensk guldsmeddynasti. Familierne Blytt-Hind.)
Der er i laugsprotokollerne i tidernes løb 9 guldsmede Blytt,
4 guldsmede Hind og 6 guldsmede Reimers.
I det 17de aarhundrede krævedes det, at læreaarene skulde
afsluttes med en prøve; i 1762 bestemtes en række særskilte
svendeprøver.
Det gik efterhaanden tilbage med de gamle
haandværks-traditioner. Mestrene brugte læregutterne ogsaa til almindeligt
husarbeide; og naar de flk flere læregutter, blev de mindre godt
oplærte.
Oplæreisen paa værksted og vandrelivet kom efterhaanden
i forfald. Laugene tabte sin betydning for haandværkernes
uddannelse.
Gamle bygninger og andet ældre haandværksarbeide viser
dog, at der i Bergen har været en dygtig og kunstnerisk udviklet
haandværkerstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
