Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVÆRK.
465
Der har været dygtige møbelsnedkere, og navnlig fra
empiretiden er en række vel udførte møbler. En mere udviklet
haand-værkskunst var der i Bergen paa enkelte andre omraader;
allerede tidlig var der saaledes særdeles dygtige kandestøbere.
De haandværk, som havde laug i 1824, var bagerne,
bødkerne, bøssemagerne, dreierne, stolmagerne, glasmestrene,
guldsmedene, kobbersmedene, korduanarbeiderne, malerne, murerne,
parykmagerne, rebslagerne, skomagerne, skrædderne, smedene,
snedkerne, urmagerne og væverne. Blokkedreierne og
stolmagerne havde laug sammen og ligesaa urmagerne og smedene.
Disse laugsrettigheder kunde være meget generende. 1
Bergen kunde man saaledes ikke som i andre byer indføre
tomme tønder fra landdistrikterne, idet det stred mod det
bergenske bødkerlaugs rettigheder, og forbruget af tønder til silden
var betydeligt.
Bagernæringen var privilegeret og bundet til bagergaarden, der
havde en forgyldt kringle over døren.
I 1743 var antallet af bagere i Bergen 28, og det heder, at
det gik tilbage med næringen. De ansøgte, med stiftamtmandens
og magistratens erklæringer som støtte, om hjælp, og kong
Kristian VI fastsatte 23de april 1744 antallet af bagere og
bagergaarde til 24, senere kom tallet op i 25, uden at det vides,
hvordan det gik til.
Naar en laugsbager døde, havde ældste svend ret til at
sikre sig den i «amtet» ledige plads, og hvis han ikke vilde,
saa næstældste svend. Naar denne havde gjort et mesterstykke
ved at bage forskjellige sorter brød, blev han indskrevet i
laugs-bogen. Hvis en bagerenke ønskede at forblive i professionen,
kunde hun opnaa dette ved at ægte en svend, som da kunde
optages som laugsmester, enten han var ung eller gammel.
I tiden efter 1814 forstod man, at laugstvangen ikke stod i
samklang med en fri forfatning. Haandværkerne selv ønskede
ikke forandring.
Da storthinget i 1827 havde vedtaget en ny lov om
haand-værksdriften, androg de kongen om negtelse af lovens sanktion.
I de bergenske haandværkeres adresse af 25de juli 1827 tales
der om deres formentlig grundlovsmæssige rettigheder, og de
siger og, at loven uundgaaelig vil føre til, at den største del af
haandværkerne fuldstændig tilintetgjordes. Dette andragende
undertegnedes af 17 laug med 445 mestre i Bergen.
Lov af 15de juli 1839 ophævede laugene. Ethvert laug
skulde ophøre, naar enten samtlige mestre blev enige om at
hæve det, eller naar de da i lauget værende mestre var døde
«lier udgaaede af lauget.
Loven forlangte forfærdigelse af mesterstykke, uanseet «paa
30 — Bergens by II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
