Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVÆRK.
467
Haandværket i byens ældste tid. Mærkværdig nok er der
sikker oplysning om, hvilke haandværk der dreves i Bergen i
1276. Magnus Lagabøters bylov af 22de januar 1276
bestemmer nemlig om de steder i byen, paa hvilke haandværkerne og
de mindre handlende skulde holde til. Derved kommer loven
til at regne op de haandværk, som da fandtes i Bergen.
Den i loven af 1276 fastsatte orden er en gjentagelse af
ældre bestemmelser af Haakon Haakonssøn.
I sit arbeide «De tyske haandværkere paa norsk grund i
middelalderen» gjør B. E. Bendixen opmærksom paa, at Haakon
Haakonssøn efter 1248 kunde ordne byens bebyggelse, eftersom
næsten hele byen var brændt.
I det følgende er det nævnte arbeide af Bendixen fulgt i
det væsentlige i alt det, som angaar de tyske haandværkere i
middelalderen. Sandsynligvis har haandværkerne fra gammel tid
holdt til ved hit efra Langstræti eller ved Øvregaten; efter
branden 1248 kunde kongen, der var grundeier, ordne det hele paa
den strækning, hvor de skulde holde til fra Vaagsbotn (nær
Domkirken) til Sandbru (ved Bergenhus fæstning).
De haandværkere, der nævnes i loven, har for den
allervæsentligste del fra først af været norske.
Byloven af 1276 nævner følgende haandværkere: Sütarar,
skomagerne, var de talrigste, og de var tillige garvere. Laggarar
er et norsk ord, som sandsynligvis betyder bødkere; kopparar har
sit navn af koppr, skaal, bæger. Det er vel nærmest det samme
som dreiere.
Skimlarar var de som handlede med skind, buntmagere eller
pelsmagere.
Gullsmiöar, guldsmedene, fik paalæg om, at deres boder skulde
være bygget af bretter eller panel, have jordgulv, men ikke
noget lofthus eller øvre stokværk, formodentlig af frygt for
ildebrand.
Videre nævnes kambarar, kammagere, kardemagere, bastarar,
de som forfærdiger reb eller andre gjenstande af bast, SQÖlarar,
sadelmagere, kistnasmiöar, snedkere som forfærdiger kister,
brynju-meistarar forfærdigede brynjer, skjaldarar forfærdigede skolde,
sverösliparar slibte og forhandlede sværd, platumeistarar
forfærdigede harnisker og lignende.
Sniddarar hos os betyder skræddere; i Tyskland derimod var
Snider snedker.
Pentarar kommer af et engelsk-fransk ord painter, kan
betegne en, som maler huse, men ogsaa en kunstmaler og forgylder.
Der er mange udskaarne og malede billeder og rester af
vægmaling, som kan henføres til Haakon Haakonssøns tid og
efterfølgende tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
