- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
466

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

BERGENS BY.

hvad maade end duelighed i haandværket er erhvervet». De
saakaldte svende- og mesteraar bortfaldt.

I 1839, da denne lov vedtoges, var der i Bergen endnu
laug i følgende 16 haandværk: bagerne, blokmagerne, bødkerne,
glasmestrene, guldsmedene, kobbersmedene, malerne, murmestrene,
parykmagerne, rebslagerne, skomagerne, smedene, uhrmagerne,
snedkerne, skrædderne og væverne.

For at værne om fælles interesser stiftedes
Haandværkerfor-eningen i Bergen 17de november 1845.

Lov af 14de april 1866 bestemte, at alle laug i Norge
skulde ophæves ved udgangen af 1869, med undtagelse af
bager-lauget i Bergen, hvis haandværk var knyttet til privilegerede
eiendomme. Dette laug kunde ifølge særlig bestemmelse i loven
af 15de juli 1839 først ophæves 10 aar efter den sidste
privilegerede besidders eller dennes enkes dødelige afgang. Bagerlauget
ophævedes først 30te juli 1894.

Loven af 1866 fritog for forpligtelse til at godtgjøre
duelighed i faget; prøve og duelighedsattest blev sløifet og
ligeledes kravet paa kyndighed i regning, skrivning og tegning. Loven
tillod derhos at forene handel og enhver anden borgerlig næring
med haandværk. Loven gjorde det lettere for læregutterne at
bryde overenskomster om at blive udlært i et haandværk, da de
nu naarsomhelst kunde begynde at arbeide paa egen haand.

Efter haandværkets frigivelse i 1866 kom der
handelsbuti-ker til salg af haandværksarbeider, baade af hjemførte og af
saadanne, som var udført i byerne eller i deres nærmeste omegn.

Lov af 15de juni 1881 indførte adgang til frivillig
svendeprøve, men det blev kun lidet benyttet.

Efter laugsvæsenets ophør havde haandværket en forfaldstid.
Der stilledes ikke længer de strenge krav til fagmæssig
dygtighed for at faa haandværksborgerskab. Borgerne saa for meget
paa, hvor de kunde faa sine varer billigst, og det har været af
underordnet betydning for dem, om varerne var af indenbys eller
udenbys oprindelse. Borgerne var tildels af den opfatning, at
det, som var vakkert, maatte hentes fra udlandet; derfor var der
en tid, da mange hentede sine møbler fra Hamburg.

Ved lov af 29de juni 1894 blev haandværkernes krav om
en skjærpelse af betingelserne for erhvervelse af
haandværksborgerskab opfyldt, idet loven igjen indførte den tvungne svendeprøve
og gjorde denne til en betingelse for opnaaelse af borgerskab som
haandværker.

I de senere aartier har det bergenske haandværk arbeidet
sig frem og staar paa høide med sin tid for enkelte haandværks
vedkommende, som i snedker- og guldsmedfaget, hvor der er
ydet fremragende arbeider.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free