Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
BERGENS BY.
skulde udrede leding lige med de indfødte. Senere havde Erik
Magnussøn og Haakon Magnussøn begge paabudt, at ledingen
skulde betales af alle, som blev i byen julen over, og Haakon
havde i 1306 paalagt alle udenlandske haandværkere at tage
borgerskab og sværge staden troskabsed. Magnus Erikssøn havde
13de juli 1344 udtrykkelig paalagt haandværkerne i Bergen at
deltage i leding. Haakon Magnussøn den yngre stadfæstede
paa-budet fra 1306, og i Erik af Pommerns tid i 1415 paalagdes
det alle haandværkere at betale leding.
Ogsaa et brev fra Kristofer af Baiern af 1443 paalagde
haandværkerne at betale leding, naar det kræves af dem.
Kravet om, at de tyske haandværkere skulde betale de
skatter, de tidligere havde unddraget sig, vakte i høi grad deres
uvilje.
I 1443 blev amterne, haandværkerne, af fogden draget for
retten, fordi de havde været ulydige mod kong Kristofers skrivelse;
de vilde ikke betale, fordi de ikke havde betalt før. Amterne
blev dømt til at betale hver 8 ørtuger og 13 mark, hvoraf der
vilde fremkomme en stor sum, over halvandet tusen mark.
Der sluttedes da en overenskomst med fogden, hvorefter
samtlige amter for freds skyld skulde betale ham 400 arnheimske
gylden, hvad amterne vedtog. Da de ingen penge havde, vilde
kjøbmanden lægge ud for dem, og saa vilde de med god vilje i
kommende tider betale det igjen.
Hovedmændene for haandværkerne lovede dette. Men da
kjøbmændene senere krævede dem, negtede de at betale, og
haanede dem og sagde, at kjøbmændene skulde vel kjøbe sauer
for pengene, og de havde ikke lovet noget.
Skomagerne drev til de tyske kjøbmænds ærgrelse nogen
handel, og skomagerne selv var misfornøiet med, at de var
afhængige af Kontoret.
I 1450 udstedte Kristian I et privilegium for de tyske
skomagere.
Det heder, at kongen af særdeles naade havde taget sin
gaard i Vaagsbotnen og alle sine sutere, som sad der, i sit
særegne værge, saa at de skulde frit kjøbe og sælge alleslags
handelsvarer og sine egne varer i Bergen efter lovene, som andre
bymænd.
De skulde holde sig rede til udbud og med folkehjælp, naar
kongen forlangte, som andre bymænd i landet. Han stadfæstede
for suterne alle deres gamle privilegier, som hans forgjængere,
kongerne i Norge, før har givet dem.
Skomagerne og de andre haandværkere, som sluttede sig til
dem, var herved skilt fra sine landsmænd og blev behandlet som
byborgere. De havde opnaaet den handelsret, som kjøbmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
