Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVÆRK.
473
Der høres intet om haandværkerne under de ulykker, som
rammede Bergen omkring 1400, plyndringen 1393, branden 1414
og plyndringerne i 1428 og 1425, ei heller under Kontorets
flytning 1427.
Kjøbmændene var borte fra byen mellem 1427 og 1433;
men haandværkerne er vistnok blevet siddende, ialfald
skomagerne, som var kongens leiere.
De tyske haandværkere var raa og brutale og gjorde sig
skyldig i overgreb mod de haandværkere, der tog norsk
borgerskab. Saaledes brød omkring 1440 de tyske skinnare
(buntmagere) ved nattetid med vold ind i et hus, hvor der boede en
tyskfødt mand, Henrik skinner; de var forbitrede over, at han,
skjønt han var tysker, var borger i byen og betalte skat; han
slåp bort, men de slog istykker hans værktøi, og han flk ingen
erstatning. Paa en borger og landsmand, Hans Buckendal, der
vilde være norsk borger, slog tyske haandværkere fingrene
isøn-der, forat han ikke skulde drive sit haandværk.
De fif amten eller fem haandværk, som oftere nævnes, var
skomagerne, buntmagerne, bagerne, guldsmedene og barbererne
(scherer, norsk klyppari).
De norske haandværkere synes at have været faa i antal, og
de havde og at konkurrere med andre indvandrede fremmede,
skottere og englændere, der havde slaaet sig ned paa Strandsiden.
De «fif amten» spillede mester, skjønt af disse fem laug havde
kun skomageramtet i sin tid faaet lovligt privilegium paa at
drive sin næring i Bergen.
Paa et møde i Stralsund i 1442 under striden mellem Olav
Nilssøn og tyskerne i Bergen klagede tyske kjøbmænd over, at
Olav gjorde indgreb i deres privilegier, særlig til skade for
haandværkerne og især for skomagerne.
Haandværkerne, heder det, var født i hansestæderne og
hørte hjemme der og havde fra gamle dage altid været under
kjøbmandens ordinancer og stædernes privilegier, nemlig
skomagere, skræddere, buntmagere, guldsmede og barberere, og nu
krævedes, at de skulde blive bymænd og være underkastet
by-loven som andre den underlagte folk og nordmændene, som er
født i landet. Videre klages over, at det krævedes, at
skomagerne skulde sværge paa, at de ikke havde solgt skotøi dyrere
end bestemt. Naar undtages den sidste fordring, var det, Olav
Nilssøn forlangte af haandværkerne, i overensstemmelse med ældre
paabud, som haandværkerne havde sat sig udover.
At tyske haandværkere sattes lige med bymændene i
skatter, var baade rimeligt og lovligt og var fornyelse af
bestemmelsen i Magnus Lagabøters lov, hvorefter enhver fremmed, som
eiede gaard i Bergen eller leiede en saadan for mindst 1 aar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
