Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
BERGENS BY.
Der holdtes et møde i Kjøbenhavn i 1478, men sagen blev
udsat. Kongen sagde, at han selv vilde komme til Bergen i mai
1479 eller sende et gesandtskab derhen med fuldmagt til at
ud-jevne alle stridigheder. Men kongen kom ikke til Bergen i 1479,
og han døde i 1481.
Kong Hans bekræftede i 1483 Bergens privilegier, men
udsatte bekræftelsen af hansestædernes privilegier. Til skomagerne
i Vaagsbotn udstedte han dog et beskjærmelsesbrev i 1486 (bind II,
pag. 296).
I 1506 blev prins Kristian, senere Kristian II, «fuldmægtig
herre over Norges rige», og han tog ledelsen i de hanseatiske
stridigheder, som før omtalt. Hans befalingsmand paa
Bergen-hus fra 1514—1523 Jørgen Hanssøn optraadte kraftig mod
tyskerne.
Det heder i Bergens Fundats: «Han haver ladet hænge den
tyskes bager, som boede straks ovenfor Kjøbmandsstuen for samme
bagers husdør, de tyske til spot og trusel.» Paa det sted, hvor
den tyske bager blev hængt øverst paa den nuværende
Nicolai-kirkealmenning, er der endnu bageri.
I Jørgen Hanssøns tid var der paa Bergenhus adskillige
haandværkere. Der omtales skomagere, smede, skræddere,
tømmermænd, ogsaa skibstømmermænd, stenhuggere, murmestre,
kalkslageie, tagtækkere. Mads brolægger var vistnok den første
brolægger, som anvendtes i Bergen, og han og Truls stenlægger
var vistnok begge danske. Disse haandværkere og arbeidsfolk var
maaske en blanding af nordmænd, danske, hollændere og skotter
eller snarere folk fra de skotske øer. Der havde nu bosat sig
flere ikke tyske haandværkere, særlig skotske, men og danske og
norske.
Under overfaldet natten mellem 8de og 9de september 1523
(se bind I, pag. 229—230), da Bergens indbyggere blev jaget
nøgne ud af sine huse, mishandlet og udplyndret, spillede de
tyske haandværkere en meget fremtrædende rolle, særlig nævnes
de fra Skomagerstrædet og Skrædderstrædet.
Skomagerne synes, efter at have taget del i dette overfald,
ikke længer at have følt sig sikre og sluttede sig helt til
kjøbmændene. De vilde ikke være under byloven, men under
kjøbmændenes beskyttelse ligesom de andre «embedsmænd»
(haandværkere) i Bergen.
Bergens privilegier var stadfæstet i 1528 af Fredrik I. Om
haandværkerne heder det: «Alle embedsmænd, indenlandske og
udenlandske, byder vi, at være under Norges lov og stadens ret
efter det, som byloven ydermere derom udviser og forklarer.
Hvilke indenlandske eller udenlandske mænd bruger oprør,
opløb, rov eller ran, har forbrudt liv og gods.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
