Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVÆRK.
477
Endnu i 1537 fandt Eske Bilde sig i, at oldermændene og
achteinerne paa Bryggen deltog i en forordning om guldsmedene.
Slotsherren og de nævnte tyskere samt 3 guldsmede kom i
Mariakirken overens om, at alle guldsmede i Bergen, saavel de
paa Stranden som paa Guld smed strædet (altsaa baade tyskere og
ikke-tyskere), skulde gjøre og forarbeide godt stemplet sølv, hver
med sit «bomærke». Skeer og andet hamret sølv skulde holde
14 lod norske, 1 quintin «til fare», og i alt støbt og smeltet
sølv skal lødingen holde 14 lod norsk, Vä lod «til fare». «Til
fare» betyder sandsynligvis i remedium eller tilladt afvigelser fra
lødigheden.
Paa afskriften af dette brev er, rimeligvis af Kristofer
Valkendorf, paategnet, at Eske Bilde «efter min ringe forstand»
indrømmede dem meget for meget i kongens og rigets rettighed, idet
han tok dem med sig i slig handel, at de skulde samtykke eller
forsegle med ham.
Valkendorf mente, at Eske Bilde burde ordnet denne sag
uden at tage de tyske oldermænd med.
Hvorledes Kristofer Valkendorf, der var lensherre i Bergen
fra 1560, holdt haandværkerne i age og fik amterne opløst, er
før omtalt (bind I, pag. 236).
Antallet af de haandværkere, som underkastede sig de
opstillede vilkaar og blev tilbage i Bergen, var efter en beregning
70, og tilbage blev der 59 (se bind I, pag. 240—41).
De tyske skomagere skyldte eD del penge til St. Hallvards
kirke, men dem flk de eftergivne.
Sit inventar og sine redskaber flk de frit beholde; lensherren
havde ikke tvunget fra dem deres «eventyr» (kapital) hverken i
arbeide, redskaber eller boderne.
Skomagerne, der havde sit privilegium paa at forfærdige sko
i Bergen, var interesseret i, at der ikke kom flere skomagere,
end der var før. Naar en skomager drog bort, solgte han sin
bod og sin rettighed til en nyankommen, og det udlæg, som
den havde, eller den kapital, han anbragte i forretningen, kaldte
han «sit eventyr».
En fortegnelse (Tillæg til Bergens Fundats i Norske Magazin 1,
pag. 598) opgiver, at der var 36 skoboder, hvor skomagerne
havde sit værelse og vaaning, i det saakaldte Skostræde,
liggende mellem Hollændergaten og Stranden; det var meget smaa
boder. Der var altid 2 skomagere i hver bod i det mindste.
Paa Skrædderstrædet var der 8 boder, 3 mand i hver bod. Straks
ved Skrædderstrædét, i Klipperstrædet, var 2 overskjærerboder,
hver med 2 mand. I Guldsmedstrædet, nedenfor St. Martin, var
der 4 guldsmedboder, i hver 2 mand og 1 dreng. Straks ved
guldsmedenes hus var 4 skinnerboder med 2 mand i hver bod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
