Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDUSTRI.
495
Ved Thormøhlens død blev Møhlenpris udbudt til salg for
4250 rdlr., men der kom intet bud. Eiendommen kom i 1719
i hans svigersøn borgermester Fastings besiddelse, og da var kun
sæbesyderiet og saltkogeriet tilbage, dette sidste i forfalden
tilstand. Sæbesyderi var igang fra 1682 til 1908, da det ved
eieren Olaf Frieles død blev nedlagt. Det er et af de ældste
fabrikanlæg i Bergen.
En stivelse- og pudderfabrik var endnu i 1764 i god drift
i Bergen.
Et sukkerraffinaderi blev oprettet ved privilegium af 1750
og 1751. I 1764 forsynte det Bergen og omliggende egne med
sukker, og der brugtes aarlig 200 000 å 300000 pd. raat sukker.
Sukkeret blev imidlertid temmelig dyrt, da interessenterne vilde
have for stort udbytte, og sukkeret havde ord for ikke at være
godt. Raffinaderiet gik lidt efter lidt tilbage og standsede
allerede i 1770-aarene.
Ved Tugt- og Manufakturhuset var der gjort mange forsøg
med industrielle anlæg. Der havde været en spikerhammer og
et tobaksspinderi, og der blev forarbeidet fiskegarn.
Stadsfysikus Johan Gottfred Erichsen forsøgte sig paa
industrielle foretagender, særlig paa salpeterfabrikation, omkring 1750.
Hans salpeterværk laa i nærheden af St. Jørgens hospital. Det
var Erichsens plan at anlægge salpeterværker mellem Bergen og
Vardøhus. Han vilde benytte fiskeindvolde og andet affald i
fiskeværene, samt tang og tare. Han fik privilegium paa 30 aar.
I 1755 dannedes et interessentskab med kapital paa 50 000 rdlr.,
fordelt paa 1 000 aktier. I Bergen var hovedanlægget. Det
bestod af to lange mure, oventil dækkede med tagsten. Imellem
tagstenene var et lidet mellemrum, og hist og her i muren huller
for at faa frit lufttræk. I denne bygning lod Erichsen opdynge
gadeskarn, møg, tang, fiskehoveder og andre dele af fisk, og
endelig blandede han i denne dynge en stor mængde bedærvet
saltet sild. Paa denne maade kunde salpeter ikke fremstilles,
og kapitalen gik tabt. Noget af murene blev senere gjærde paa
den søndre side af haven ved Dankert Krohns stiftelse.
Et tapetmagerværksted havde i sin tid leveret vakre tapeter,
hvormed værelser hist og her i byen endnu i 1824 var
betrukne.
Af ældre industrielle anlæg i Bergen, som var nedlagte i
1824, nævner Sagen og Foss et kattuntrykkeri, to
tobaksspinde-rier, en oljemølle paa Møllendal, en veirmølle paa Nordnes, et
strømpevæverværksted, to trankogerier og adskillige karduans- og
feldberederier.
Blandt de industrielle anlæg, som var igang i Bergen i 1824,
nævner Sagen og Foss nogle, som laa udenfor byens grændser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
