Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
BERGENS BY.
saaledes Alvøens krudtfabrik, papirfabrik og andre anlæg ved
Alvøen i Askøen herred og et garveri i Gravdal i Askøen
herred, samt marmorværket ved Hop i Fane herred.
I Bergens by var i 1824 igang følgende anlæg:
En papirmølle ved Møllendal opførtes af handelshuset Janson
& søn i 1814. Der fabrikeredes aarlig 1000 å 1100 ris grovt
og fint papir, og der beskjæftigedes sædvanlig 12 personer ved
denne mølle.
En barkemølle ved Møllendal formalede den bark,
skomagerne brugte ved sine garverier. Alle skomagerne var tillige
garvere og havde sine garverboder ved Lille Lungegaard s vandet,
hvilket sted kaldtes Starvhuset. Enkelte skomagere havde ogsaa
garveri hjemme ved sine huse, hvoraf fulgte adskillige
ubehageligheder for naboerne.
En stampe- og valkemølle var der ved Møllendalselven.
En kobberhammer ved Møllendalselven benyttedes stundom
af kobbersmedene til at udhamre plader. ’
I 1824 var der 9 reberbaner i og ved Bergen, nemlig en
paa Møhlenpris, en i Laksevaag, en ved Nøstet, en paa Nordnes,
en ved Bergenhus fæstning og 4 i Sandviken.
I aaret 1818 havde Bergen 6 brændevinsbrænderier med
8 kjedler, tilsammen af indhold 4116 potter. I 1824 var
brænderiernes antal 11 med 26 kjedler, tilsammen af indhold
18117 potter. Med flere af brænderierne var forbundet ølbryggeri
og maltgjøreri.
Der var i 1824 kornmøller ved Store og Lille Sandvikselv,
ved Møllendalselven og udenfor byens nuværende grændser i
Gravdal i Askøen herred og i Eidsvaag i Aasene herred. Om
møllerne ved Møllendalselven heder det hos Sagen og Foss, at
de blev bygget i 1530 af Palle Anderssøn fra Sverige, som havde
lært kunsten i Böhmen.
Jordbrug og fædrift.
I selve Bergens by er der lidet land, som kan dyrkes; de
gaarde, som var paa Nygaard, og de dyrkede strækninger paa
Haugen o. s. v. er nu optaget af bebyggelsen og parker eller haver.
I Bergen har der i ældre tid neppe været synderlig interesse
for agerbrug. I «Bergens Adressekontors Efterretninger» 1772
skrives: «Jordeiere og betjentere har fast alle bortforpagtet sin
jord her i amtet, og kan derfor ikke virke ved eksemplets magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
