Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
501
Brug.
Indtil 0.50 mark........32
fra 0.21— 0.50 »........12
» 0.51— 1.00 »........19
» 1.01— 3.00 »........49
» 3.01— 5.00 »........9
» 5.01—10.00 »........5
» 10.01—20.00 »................1
127
Den gjennemsnitlige størrelse af jordbrugene udgjorde 1.50
mark.
Efter arealet af den dyrkede jord fordelte de særskilt
skyldsatte brug sig saaledes:
Brug uden dyrket jord 49 brug af skyld 20 mark
» med indtil 5 maal dyrket jord 40 —»— 82 »
» » 5.1— 10 —»— 4 • —>— 13 »
» > 10.1— 20 — >— 7 -9- 17 »
» » 20.1— 50 —»— 19 -» — 33 »
» » 50.1—100 —»— 7 -»- 15 »
> » 100.1—200 —»— 1 -»- 10 »
Tilsammen 127 brug af skyld 190 mark.
19 af de selvstændige jordbrug med en skyld af 57.62 mark
benyttedes af andre end eierne. Af disse brug tilhørte:
5 private personer bosat i herredet. *
6 —»— udenfor herredet.
8 Bergens kommune.
I herredet fandtes ingen husmænd.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Aarstad thinglag, der tillige omfatter
Askøen herred: 1899—1903 3058 kr., 1904—08 3 670 kr., 1909
— 13 3 995 kr.
De enkelte gaarde i Aarstad sogn er omtalt før (bind I, pag.
71—75).
Havedyrkning Og gartneri. Der har allerede i
middelalderen været drevet havebrug i Bergen, hvilket vistnok
skyldtes munkene ved byens klostre; der var tidlig en kongen
tilhørende frugthave, og hanseaterne havde sine kaalhaver
ovenfor sine boder paa Bryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
