Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
BERGENS BY.
Det oldnorske navn for frugthave er dels eplagarör, dels
al-dingarör. Epli brugtes ligesom aidin oprindelig om alskens
træfrugt. Apaldr betyder æbletræ, men brugtes og om frugtbærende
træer i almindelighed, og det samme var tilfælde med eik. Eik
og apaldr betegnede efter Fritzner ethvert træ, der bar epli eller
aidin. Grasgarör betyder have eller urtegaard. Kål betyder kaal,
men ogsaa alleslags store bladurter, ligesom kålgarör betyder
kaalhave, men ogsaa urtehave i almindelighed.
Grasgarösmaör er en gartner, og en saadan nævnes ved
Nidaros domkapitel i 1341.
Der har i middelalderen været ialt 5 klostre i Bergen, og
for klostrene var havedyrkning en vigtig syssel. De fem
klostre i Bergen var, som før omtalt, grundlagt i det 12te og
13de aarh.: Munkeliv kloster ca. 1107—10, Nonnesetr kloster ca.
1150, Jonsklosteret ca. 1198, Prædikebrødrenes ca. 1230 og St.
Olavs-klosteret fra ca. 1270. De blev ophævet paa reformationstiden, saa
der har været munke i Bergen i 3—400 aar. Det synes at
kunne paavises, at der har været haver ved alle fem klostre, og
to af disse haver, den ved Nonnesetr og Munkeliv, vedblev at
være haver ned i vor tid. Nu er de bebygget.
Lange bemærker i «De norske klostres historie», «at for alle
munkeordener var havedyrkning en fastsat hovedsyssel, og ved
alle klostre fandtes der mindst én have, ofte flere, der dyrkedes
med stor flid. Blandt klosterhaverne i Bergens by, hvor nu (1856)
kun Lungegaardens og maaske Munkelivs er tilbage, har især
minoriternes udmærket sig og havde paa reformationstiden og
senere ei sin lige i egnen».
P. A. Munch bemærker: «Til havedyrkning i egentlig
forstand kan man ikke anse begyndelsen være gjort i Norge før ved
klostrenes oprettelse, da munkene, her som andetsteds, gjorde
havedyrkning til en af sine ho vedbesk jæftigelser. Den første
stok af munke ved ethvert kloster var udelukkende eller for en
stor del udlændinger, fornemmelig fra England, der med held
søgte at indføre og akklimatisere mange nyttige vækster, som i
deres hjem dyrkedes i haverne, men som endnu i Norge var
ukjendte.»
Alle klostre laa, da de anlagdes, udenfor den bebyggede del
af byen, saa der var plads til haver.
Munkeliv kloster havde en stor have fra klosteret ned mod
Puddefjorden, og den have, som endnu i 1870-aarene laa paa
nordsiden af Munkebæksmuget, var vistnok rester af den store
klosterhave, og bag Bergens gamlehjem er der maaske endnu
levninger af haven.
Efter «Tillæg til Mikel Hofnagels optegnelser» flk i 1608
borger i Bergen Jens Thomessøn bevilling til at indlukke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
