Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
505
at udlændinger skal lægge til mellem kongens frugthave og
Øirastein, hvilken har ligget et sted sydlig paa Bryggen.
Magnus Lagabøter synes ogsaa at have havt en
kjøkkenhave; thi det heder i Arne biskops saga, at han lod gjøre istand til
kirkegaard i sin grasgarör i Bergen. Den Apostelkirke, som
Magnus opførte, blev bygget i hans have.
Bag gaardene paa Tyskebryggen havde de hanseatiske
kjøbmænd «kaalhaver», kjøkkenhaver, der strakte sig op imod
Øvre-gaten. Ogsaa ovenfor denne gate var der kaalhaver, som blev
leiet af tyskerne.
Nedigjennem middelalderen nævnes leilighedsvis kaalhaver,
vistnok kjøkkenhaver, i Bergen, og i det 16de aarh. nævnes de
oftere, mest i anledning af mageskifter.
I 1558 tillagde Kristoffer Valkendorf sognepræsten i
Domkirken grundleie af forskjellige kaalhaver ved gaardene paa
Tyskebryggen, og der regnes da op 8 kaalhaver ved forskjellige
gaarde, saaledes i Jakobsgaarden, i Kappen, i Holmedal og i
Aa-fjorden. Disse af tyskerne brugte haver omtales oftere, saaledes
i Gartenrecht for Jakobsfjorden og Belgarten.
Paa tegningen af Bergen fra omkring 1580 sees mange
haver i byen.
I 1656 fik Herman Müller kongelig tilladelse til at drive
apothek i Bergen, og her heder det: «Dog skal det ikke hermed
være forment materialisterne, krudkræmmere, destilatoribus og
andre at destillere og gjøre de slags destillata, sirupus conserva
og condita udaf ribs, kirsebær, pomerants og andet saadant, som
til daglig spisning og andre gemene brug henhører.» Efter dette
synes man at have lavet syltetøi og andet af ribs og kirsebær.
Edvardsen skriver 1674—94: «Fra Domkirkeristen og indad
Marken strækker sig en gade alt ind til porten ; den haver paa
den venstre side til fjeldet 27 huse, her og der med 16
urtehaver og vange adskilt.» Overhovedet nævner Edvardsen mange
haver paa hin tid.
Efter et kongebrev af 1630 har der til Muren, Rosenkrands
mur, hørt have og et gaardsrum ovenfor og nedenfor den.
Muren omtales af Absalon Pederssøn i 1561 som Erik
Rosenkrands’ gaard.
Rosenkrands fik i 1562 tilladelse af kongen til af det
forfaldne Munkeliv kloster at tage saa megen sten, som han trængte
for at bygge en ny kjælder paa sin nylig afbrændte gaard.
Efter Hildebrand Meyer var et stort stykke af
Drægsalmen-ningen optaget af lysthaver, som tilhørte adskillige der i
kvartalet boende folk.
Om havedyrkningen i Bergen og enkelte haver findes
oplysninger i «Samlinger til havebrugets historie i Norge» af P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
