Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
BERGENS BY.
At der ogsaa fandtes plommetræer i bispehaven i 1571,
sees af en ytring i Absalon Pederssøns kapitelsbog, hvor det heder,
at der til en forbedring af muren paa Domkirkegaarden toges sten
under «plometreen».
Edvardsen omtaler ogsaa denne have i 1674—94 i hans
egen tid, da Niels Randulf var biskop (1675—1711): «Paa denne
kirkegaard (Domkirkens) er ved den søndre side biskopens
residens og gaard, et herligt stort hus af sten, med adskillige
kiel-dere under og ved siden, samt stuer, stegerser og kammere og
oventil med store og herlige sale og kammerser vel forseet,
hvorhos ligger en besynderlig rar og kostelig lysthave med
allehaande rare urter og træer, desligeste fiskepark, som vores
itzige velbyrdige og højærverdige hr. biskop doet. Niels
Envold-søn Randulf, foruden anden stor bekostning paa bispegaarden
anvendt, haver og ladet fundere, og Andes i denne over al maade
skjønne og herlige have allehaande urter og deilige træer af
fremmede lande forskrevne, saasom figen, vindruer, kastanje,
korender, peber, laurbær og andre slige rare træer, hvoraf udi
varme aaringer gode frugter avles. 1674 lod han sire den med
et dejligt lysthus og adskillige gipsiske billeder om de fire tider
(aarstider) og store urtepotter, fra Holland forskrevne, saa des
mage ikke finnes i Bergens stift. Ovenfor den samme imod
bjerget er en skjøn græsgang og en skjøn krat af hæg og andre
træer (Bispeengen).»
Den fiskepark, som her nævnes, har vistnok været en
karudsdam, der endnu nævnes i 1776 i bispehavens regnskaber.
Til at rense dammen anvendtes da 3 mand i 8 dage.
En levning af kloster- eller bispehaven har maaske desuden
været de tidligere til rektorhaven stødende og mellem Kong
Oscars gate og Allehelgens gate liggende haver.
Den gamle klosterhave, som biskoperne Geble Pederssøn og
Randulf havde udsmykket rigt, eller resterne af den vedblev som
rektorhave; men efterat rektorboligen var flyttet ud af skolen
til det ligeoverfor liggende hus, blev den føiet til legepladsen.
Kongerne havde haver paa Holmen.
I Magnus Lagabøters bylov af 1276 nævnes kongens
frugthave, æpla garö konongs. Det heder, at vagtmændene skal
mødes ved Sandbru, og tre af dem skal gaa ned paa Bryggen,
som ligger nærmest lige mod kongens frugthave, og saa ind efter
Bryggen. I samme lov heder det og, at de kjøbmænd, som
kommer til Bergen, skal lægge til fra kongens frugthave helt ind
til Øren. Det vil sige paa Bryggen. Kongens frugthave har
efter dette ligget nordlig for Bryggen, vel omtrent midt mellem
Bradbænken og Rosenkrandstaarnet.
I retterbod af Haakon Magnussøn af 1316 heder det atter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
