Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
BERGENS BY.
Middelprisen i 1910 pr. favn ved var 20 kr. for birk,
16 kr. for furu og 14 kr. for or.
Der er noget snaumark skikket for skogkultur.
Der er flere myrer i Aarstad sogn, men af liden
udstrækning, og de fleste er dyrkede.
1 alle smaa-myrer findes gamle rødder af furu. Der er ofte
3 rodlag ovenpaa hverandre. Rødderne er meget store og vidner
om svære træer.
Allerede Edvardsen omtaler i slutningen af det 17de
aarhundrede, at «udi Engen (d. v. s. Paulsensmarken) ere opgravne
hele eke- og furutræer med grene og rødder ud af moratserne,
som fordum har omkring dennem voxet paa høiene og af storm
og uveir er nedkastede udi moratserne, som den tid have været
opfyldte med vand og siden tid efter anden er overhyllede med
jord».
Herredet er tæt befolket, og nævneværdig jagt drives ikke
Aarstad sogn.
Fugleliv. Bergens fysiognomi var for 30 aar siden et helt
andet end nu. Store arealer, som nu er tæt bebygget, var
dengang endnu eng eller havegrund, saaledes Nygaard, Møhlenpris,
Sukkerhusengen samt strøgene Meyermarken, Mathismarken og
Ladegaarden m. fl. Mange smaahaver laa spredt mellem den låve
træbebyggelse, og blomsterbed og bærbuske, syrener og guldregn
afgav tilflugtsteder for mange smaafugle. Flere fuglearter fandt
endog gode rugepladse midt inde i byens centrum, og der var
ikke saa faa fugle, som nu kun sees sjelden eller helt har
fortrukket.
Dette byens ældre fugleliv er studeret af O. J. Lie-Pettersen
og kan omtales her under skog og træplantningerne.
Skjoren var endnu i 1870-aarene en karakterfugl i Bergen.
Paa de låve hustage og de flade skorstensheller sad den og
vippet med sin lange hale eller hoppet omkring og skvatret.
Paa alle almenninger saaes skjorens store kvistereder i
de gamle høie lindetræer. Den er endnu i udkanterne en jevnlig
rugende fugl.
Kraaken rugede jevnlig paa Nygaard, Møhlenpris og i Dokken.
Fra disse steder er den nu forsvundet.
Ravnen var ogsaa hyppig og velkjendt i det gamle Bergen.
Mindre kolonier havde tilhold i de steile klippevægge i flere af
de byen omgivende fjelde. Paa de gamle flsketørringspladse i
Sandviken gjorde den hyppig skade paa den udlagte fisk.
Katuglen var kjendt som rugefugl midt inde i selve byen,
hvor dens rede er fundet i et af de gamle træer inde paa St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
