Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG, MYR, TRÆPLANTNINGER OG FUGLELIV. 515
Jørgens hospitals gaardsplads. Katuglens som flere mindre
uglearters skrig kan i maanelyse vaarnætter af og til høres i
villa-kvartererne paa Kalfarsiden.
Hyppig var duehøken, jagtfalken og vandrefalken, som i de
mange hønsegaarde, ja endog i selve gåterne, slog ned paa
fjær-fæet eller gjorde jagt paa de tamme duer.
Nu sees i træktiden en eller anden høk eller falk.
Maaserne er bleven talrigere og spagere i de senere aar end
de var tidligere, da man fra baade og strandkanter skjød paa
dem aaret rundt.
Nu kan almindelig sees temmelig store flokke af dem
saavel i Lungegaardsvandene som paa Vaagen, Puddefjorden
og i Sandviken, og de er mindre sky, siden skydningen er
ophørt.
Den hyppigste maase aaret rundt inden byens omraade
er den lille fiskemaase. De større arter er faatallige, og det
er hyppig kun de yngre, ikke forplantningsdygtige individer,
som opholder sig i længere tid ad gangen sammen med
fiske-maasen.
I tidligere dage kunde agerriksen høres midt inde i byen,
saaledes i Sukkerhusengen, Koengen, Hospitalsengen, paa
Nygaard og paa Møhlenpris i 1880-aarene.
I de lyse sommernætter hørtes dens snerrende skrig, til tegn
paa, at høisommeren var kommen. Dens lokkeskrig klinger nu
ikke mere inde i de bebyggede dele af byen, og selv i
udkanterne er den bleven sjelden.
Fra den nedre del af Fløifjeldets skraaninger, hvor den
tidligere var almindelig, er den nu vistnok helt forsvundet, og i
Sandviken er den ogsaa i de sidste aar i stadig aftagende.
I selve Bergensdalføret høres nu kun enkelte spredte fugle,
der hvor sommernatten tidligere gjenlød af deres karakteristiske
skrig.
Aarsagen til dens aftagen fra Fløifjeldet er vel den
tiltagende færdsel; paa de andre steder turde maaske tørlægningen
af engene have virket med, men og slaamaskinerue har vel
gjort det af med mange.
I ældre dage har strandkanterne ved nattetid under
træktiden været besøgt af adskillige mindre vadere, tildels vel ogsaa
større arter, som i de lyse nætter har fanget marfloer mellem
tangen og i de mange smaa damme i strandklipperne og i fjæren,
f. eks. paa Fæstningspynten, langs Nordnes, i Nøstebugten og
ved Dokken og Møhlenpris m. fl. steder. Endnu i 1870-aarene
kunde strandrylerne, fjærepisten, den lille strandsneppe og den
rødbente sneppe af og til sees paa de nævnte steder og ude i
Sandviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
