Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
NORDRE BERGENHUS AMT.
Grændsen mellem Gulen og Lindaas herreder er tillige grændse
mellem Nordre og Søndre Bergenhus amter og begynder midt paa
Fensfjorden ret vest af Haugsøens sydspids (i Masfjorden), gaar
først nordvestover og derpaa vestover efter fjorden henimod
Grimeskjær, bøier saa atter nordvestover, passerer nordenom
nævnte skjær og gaar ud i havet (Nordsjøen) mellem Litle
Kvanskjær og Holmengraa (i Lindaas).
Ældre inddeling. Amtets nyere inddeling i Sogn fogderi
og i Sønd- og Nordfjord fogderi svarer temmelig nøie til den ældre.
Sogn var i middelalderen et fylke, der kaldtes Sogn eller
Sygnafylki, og Sønd- og Nordfjord udgjorde Firåafylki eller Fir dir.
Sogn er egentlig navnet paa Sognefjorden, men det brugtes
allerede i middelalderen som navn paa landskabet eller bygderne
omkring fjorden.
Sophus Bugge udleder navnet Sogn af at suga, altsaa af
strømdraget i fjorden (beslegtet med sog, sug. «Helgedigtene», s. 62).
Sygnafylki faldt sammen med Sogn paa det nær, at Evenvik
sogn hørte til Hördafylki, medens det nu regnes til Sogn, og
omvendt hørte Opheim, nu i Søndre Bergenhus amt, før til Sogn.
Evenvik sogn er først i 1733 taget fra Nordhordland og lagt
til Sogn, og samtidig blev Opheim taget fra Sogn og lagt til Voss.
Hördafylki var dengang det nuværende Søndre Bergenhus
amt, med undtagelse af Opheim, der hørte til Sogn, men med
tillæg af Evenvik, der hørte til Nordhordland.
Sygnafylki eller Sogn grændsede imod [nord til Firdafylki,
adskilt derfra ved fjeldstrækninger og paa det længste stykke
ved den store snebræ, mod syd til Hördafylki, [Vörs og
Korå-hördaland), adskilt derfra ved mindre fjeldhøider; mod øst til
Gudbrandsdalen, Valdres og Haddingjadal, adskilt derfra ved de
høieste og vildeste fjeldstrækninger i Norge.
Benævnelsen Sygnafylki er opstaaet af beboernes navn: Sygnir.
I dokumenter fra 14de aarhundrede kjendes kun delingen i
ytri lutr Sygnafylkis og innri lutr Sygnafylkis, og denne deling er
vistnok gammel, thi allerede Knut Jarl († 1261) havde i len det
halve fylke Sogn. Betegnelsen nordre og søndre Sogn (nyrdri og
sydri lutr hos Munthe og P. A. Munch) er ikke rigtig.
Sogn var i den senere middelalder for det meste samlet i
én syssel, ligesom det var ét fogderi. Til en tid har det været
delt i to fogderier, hvis grændse tildels har gaaet over Kvamsøen
ligeoverfor Vik.
Af bygder, herreder eller mindre distrikter nævnes Sognfjara
(Sognfjæren), som er kyststrækningen fra havet til Hvamsey (Kvamsø),
Vlkalygd (Vik) med Arnafjördr, Syrströnd (mellem Fjærlands og
Norefjord), Feåjadalr (Feios) med Freysvik (Fresvik) ligeoverfor;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
