Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.
23
Söknadalr med Ylmeimr eller Nörar (Ylmeim) og Eid
(Kaupanger-skogen), Aurland med Flår (Flaam) og Nidreimr (Nærøen eller
Nereim), Folki eller Fylkisbyyd, iåri og ytr i med Sölvörn, Örnes
(Urnes), og Veitaströnd (Veitestrand), Lustr (Lyster) med Gaupnir
og Fortun, Jöstrudalr, Ardair, Læradalr med Borgund og Eldirdalr
(Erdal).
Sogn indbefattede 16 skibreder, som P. A. Munch opregner
saaledes: Låmvika skibrede, indbefattende Sölundir med de
vestenfor liggende øer, Brekke sogn og det vestlige af Lavik præstegjeld;
Kleifvalla skibrede, indbefattende det østlige af Lavik
præstegjeld; Hvamseyjar ski brede, indbefattende Kvamsø sogn; Vtkr
skib-rede, indbefattende Vik præstegjeld; fijüga skibrede, indbefattende
den vestlige del af Leikanger præstegjeld; Sijrstrandar skibrede,
indbefattende den østlige del af samme præstegjeld. Nora
skibrede, indbefattende den sydlige del af Sogndal
præstegjeld ; Söknadals skibrede, indbefattende den nordlige del af
samme præstegjeld; Aurlands skibrede, indbefattende Nærøen,
Underdal og Aurland. Sölvarna skibrede, indbefattende det vestlige
og sydlige af Hafslo præstegjeld; Marheimsfjöru skibrede,
indbefattende det østlige af samme; hustrar skibrede (Lyster) og
Jöstru-dals skibrede, indbefattende Jostedalen; Ardals skibrede,
indbefattende Aardal; Læradals skibrede, indbefattende Lærdalens nedre
del; Borgundar skibrede, indbefattende Lærdalens øvre del.
Flere af disse skibreder er imidlertid nyere, saaledes Klævold
(Kleifvalla), ligesaa Jostedal og Borgund. Derhos mangler hos
Munch Utvær skibrede. Fra det 16de aarhundrede (1522, 1541,
1563) kjendes følgende 15 skibreder: Utvær, Lavik, Søstrand,
Tjugum, Nore, Sogndal, Solvorn, Marifjære, Dal, Aardal, Lærdal,
Urland, Fedios, Vik og Kvamsø. Af disse kjendes efter G. Storm
fra middelalderen de kursiverede: Norum skibrede ca. 1442,
Maræimsffjoru] skibrede 1371, Ardals skibrede 1348, Hafrsloar
skibrede (= Solvorn) 1348, Arnefjord (1412) eller Vik 1470.
Lyster (og Jostedalen) har i ældre tid baaret navnet Dals skibrede.
Firäafylki eller Firdir (Fjordene) var, som berørt, det
nuværende Nord- og Søndfjord. Den sydligste del heraf kaldtes
Fjalir og indbefattede de nuværende Askvold og begge Holmedal
præstegjelde. Fjalir er i et haandskrift fra ca. 1300 kaldt
Fjala-fylki; men det er en feil. Fjalir har ikke været noget fylke og ikke
noget jarledømme. Vistnok boede Atle Jarl paa Gaular i Fjalir,
inen han var jarl i Sogn.
Den fra egnen om Dalsfjördr (Dalsfjorden) opgaaende dal
kaldtes som herred Gaular og hørte til Fjalir ligesom flere øer,
af hvilke Hatley eller Atley (Atlø) og Alda (Alden) er de mærkeligste.
Firdafylki er kaldet saa efter indbyggerne, der benævntes
Firdir, Fyr dir, og endnu kaldes fyrder; det var det nordligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
