- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
30

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

NORDRE BERGENHUS AMT.

Høifjeldets karakter eller den største lighed med høifjeldet —
dog uden snefonnerne — bevarer landskabet ofte lige ned mod
havets niveau, og paa steder paa øer og halvøer, naar de ligger
saa til, at havet ikke sees, kan man ofte tro sig hensat til høifjeldet.
Det er de samme graagule og brune farver, det samme nøgne
fjeld, thi skogen mangler som oftest.

Dalbunden i amtets dale har som regel ubetydelig bredde,
i de indre fjorddale udfyldes den undertiden ganske af elveleiet,

Gaardene ligger ofte spredt, undertiden med mellemrum af
5 kilometer. Steile fjeldstyrtninger danner i regelen dalens sider
i amtets indre dele, og ofte kan fra dalbunden fjeldenes evige
sne skimtes i høiden. Solen sees i mange af disse dale ikke paa lange
tider af aaret. Saaledes er den. paa Lærdalsøren borte i 27 uger.

Gjennem den vilde ur, som sjelden eller aldrig mangler under
fjeldvæggen, fører veien eller stien, om den findes, snart nede
ved den brusende elv, snoende -sig mellem nedrasede klippestykker,
store som huse, snart høit oppe under de udoverhængende klipper.
Paa et par steder, som Mørkrisdalen i Fortun og i Yasbygdvatn
i Aurland, styrter fosserne tvertover veien, saa at man farer mellem
fossen og fjeldet. Naar elveleiet aldeles udfylder dalbunden,
bliver man nødt til at stige i høiden for at vinde frem. For at
komme fra Vetti i Aardal op til dalens øvre del, Uttladalen, maa
man saaledes stige op ca. 700 meter.

Saavel ved fjordene som i dalene styrter talrige bække
udover fjeldsiderne og mangler næsten aldrig. Under større regnskyld
vokser deres antal meget hurtig; smaa bække svulmer op til elve,
og vandenes brusen er paa sine steder bedøvende. Kastevinde,
der kan rive taget af husene, og fjeld- og sneskred indtræffer
ofte om vinteren.

Eftersom dalbunden stiger, bliver dalens sider gjerne mindre
steile, og de høitliggende fjelddalene har ofte mere
jevntskraa-nende sider, bredere bund, med myrer og smaavande, hvor høiden
ikke er for stor, krandses de af vakre birkelier.

Vandrige elve, der hele sommeren igjennem næres af
fjeldenes uudtømmelige snemasser, gjennemstrømmer dalene og
danner i regelen lige fra de forlader fjeldet, indtil de naar fjorden,
et uafbrudt skummende stryg.

Øerne. Det er ovenfor omtalt, at der i Nordre Bergenhus
amt er tilsammen i havet og indsjøer 8713 øer, holmer og
skjær tilsammen med et areal af 821.1 km.2 Af disse er 4 462
betegnet som skjær i havet. De øvrige øer er af meget forskjellig
størrelse.

Af øerne er 17 over 10 km.2 og udgjør tilsammen 593.5 km.2
og har 1218 beboede huse og 7 631 indbyggere. Desuden er der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free